DS3 Cup   26/09/23

Kan Milan lave en stærk sæsonafslutning i DS3 Cup?
DS3 CupDet har ikke været helt den debutsæson i dansk banesport, som Milan Rytter havde sat næsen op efter. I weekenden køres finalen i DS3 Cup, og sæbonitten håber på en stærk afslutning.

Tekniske udfordringer har fyldt meget i Milans første sæson væk fra gokart. Og det selvom han har været alt andet end langsom, når blot bilen har villet samarbejde:

- Jeg har jo haft rigtig god fart hele sæsonen, når bilen altså ville køre - ellers ville jeg ikke kunnet have sat to banerekorder i løbet af året, fortæller Milan, som grundet de mange tekniske problemer befinder sig på syvendepladsen i DS3 Cup inden årets sidste løbsweekend.

Men konkurrencen i DS3 Cup er tæt, og derfor er det heller ikke umuligt for den unge nordjyde at køre sig tilbage blandt de tre bedste i mesterskabet. Det kræver bare lidt stabilitet og hårdt arbejde:


Kan Milan lave en stærk sæsonafslutning i DS3 Cup?
(Foto: Grippo)

- Jeg giver den 110% i denne weekend. Sidst, jeg kørte på Jyllandsringen skulle jeg lige vænne mig til banen, inden jeg fandt farten, men den har jeg helt sikkert nu, så jeg glæder mig til at komme ud og give den fuld gas igen, siger Milan, der udnytter ventetiden til at blive endnu skarpere:

- De sidste par uger har jeg kørt ret mange timer i min simulator for at være så hurtig som overhovedet muligt, når vi lander på Jyllandsringen i weekenden. Jeg vil gøre alt for at lave en stærk afslutning på sæsonen, lover Milan.

Løbene i DS3 Cup-finaleweekenden vises desværre ikke på TV eller streaming, men det er muligt at få løbende opdateringer på Rytter Motorsport's Facebook- og Instagram-sider.

Rytter Motorsport


Læs mere om:
  • Milan Rytter
  • Jyllandsringen
  • 01/10/23 - Jyllandsringen - DS3 Cup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk