Diverse   18/10/23

Guld, Sølv eller Bronze. Eller hvad med Platin?
Festen blev til en fuser for de danske deltagere i Petit Le Mans, mens der igen var podie i europæisk talentklasse. Haas F1 er på hjemmebane, og så har vi kigget lidt på gradueringer.

Festen aflyst
Petit Le Mans på Road Atlanta, finaleløbet i IMSAs langdistancemesterskab, startede lovende for de danske deltagere, men så kom uheldene. Hverken Mikkel Jensen, Christian Rasmussen eller Frederik Schandorff fuldførte, sidstnævnte kom end ikke i bilen før hans medkører udgik efter sammenstød.
Mikkel Jensen og Christian Rasmussen kunne dig trøste sig med at have sat hhv. hurtigste og næsthurtigste omgang i LMP2-klassen. De øvrige danske deltagere sluttede i det slagne felt.

COTA venter
USA har i år tre Formel 1 Grand Prix, men da et land kan kun have et enkelt GP opkaldt efter sig er den kommende weekend på Circuit Of The Americas (COTA) i Texas det officielle amerikanske. Tidligere i år havde vi jo Miamis GP, og senere følger Las Vegas GP.
Max Verstappen og Red Bull har allerede sikret sig begge titler, men set med danske øjne er der stor spænding om Kevin Magnussen og Haas. Det amerikanske team kommer for første gang i år med en seriøs opgradering af den besværlige VF-23. Ja, det er faktisk mere end en opgradering af eksisterende chassis; i virkeligheden tester man et helt nyt koncept inspireret af Red Bull. Nok mest med tanke på 2024, men det skal blive spændende at følge eksperimentet.

Noter

- Selv om Frederik Schandorff måtte udgå inden han overhovedet kom i aktion på Road Atlanta var der alligevel lidt godt nyt. Teamets bronzekører (og hovedsponsor) Brendan Iribe blev nemlig mesterskabets bedste bronze-kører (Bob Akin Award), og vandt dermed en billet til næste års Le Mans. Nu håber Frederik så på han følger med!

- Sebastian Øgaard leverede en ny fin præstation da Eurocup-3 feltet afviklede næstsidste afdeling i Valencia. Rundens to løb resulterede i en fjerde- og en andenplads. Dermed er han involveret i en duel mod to andre kørere om titlen i sidste afdeling, der køres i Barcelona 11-12. november.

- Sebastian Gravlund har fundet farten i samme mesterskab, og hentede to top-10 placeringer.

- De store langdistance- og sportsvognsmesterskaber afgøres i denne tid. Lørdag var det IMSA WeatherTech i USA, og den kommende weekend gælder det så de sidste to afdelinger af European Le Mans Series (ELMS), der køres i Portimao, Portugal.

- Trykfejl? Nej, der køres tællende løb både fredag og søndag. Årsagen er afdelingen på Imola tidligere på året blev aflyst grundet oversvømmelse af banen. Der er hele ni danskere til start. Søndag afvikles tillige sidste afdeling af Le Mans Cup. Også her er der dansk deltagelse.

- US Grand Prix på COTA indeholder atter et sprintrace lørdag.

Ugens special
Guld, Sølv eller Bronze. Eller hvad med Platin? Følger man de forskellige GT- og langdistancemesterskaber vil man kende begreberne Platin, Guld, Sølv eller Bronze. Det henviser til hvilken status de enkelte kørere er tildelt af FIA og defineres som nedenfor (sorry, på engelsk):

Platin
Definition: The Platin ranking will be reserved drivers up to 50 years of age in possession of a FIA Superlicense, having finished on the podium in a Pro-category in a major endurance race, being a top-five finisher in the general classification in the IndyCar Series, the Supercars Championship, the FIA Formula 2 Championship, Formula E, and any other FIA World Championship.
Platinkørere er professionelle topkørere.

Gold
Definition: The Gold ranking will be reserved drivers embarking on a professional career, having achieved significant results in high level karting over several seasons and/or participation in significant car competitions for more than two seasons with at least one podium. The driver's motor sport career (karting or cars) began before the age of 20 with at least five full seasons of results.
Goldkørere er på tærsklen til en professional karriere

Silver
Definition: The Silver ranking will be reserved for amateur drivers who obtained their first racing license before the age of 30, and has some single-seater or karting experience. A young Formula 4-driver will typically be classified Silver.
Silverkørere lever ikke direkte af motorsport, men kan virke som instruktører, coaches etc.

Bronze
Definition: The Bronze ranking will be reserved for amateur drivers who obtained their first racing license after the age of 30.
Bronzekørere kaldes ofte “Gentleman drivers”, og lever ikke af motorsport.

Historik
Systemet blev indført af FIA i 2015, og anvendes nu aktivt i det sportslige reglement for både officielle FIA-mesterskaber og private GT-serier. Målet fra FIA’s side var i første omgang regulering af de to ”amatørklasser” i WEC (LMP2 og GTE Am); og det er det i princippet stadig. Men gradueringen anvendes også af SRO (Stephane Ratel Motorsport Group) i forskellige GT-serier; f.eks. GT World Challenge for GT3-racere, samt IMSA i WeatherTech SportsCar Championship.

Reglerne siger at hver deltagende bil i de to ovenstående WEC-klasser skal indeholde kørere med Bronze og Silver status (antallet variere). Dette for at forhindre velhavende teams i kun ansætte topprofessionelle kørere, og det har i det store hele virket efter hensigten.
Reglen giver dog visse utilsigtede udslag, både i positiv og negativ forstand.

På negativsiden er det langt mere attraktivt at være en hurtig Silver-kører end en god Gold; i og med teams ofte SKAL anvende Silver og Bronzekørere, men ikke nødvendigvis Goldkørere.
Derfor ser man ofte Silverkører gøre sig alle mulige krumspring for ikke at blive ”forfremmet” til Gold i FIAs årlige evalueringsproces!

På positivsiden gør reglen det muligt for (ofte velhavende) Bronzekører at deltage på højeste niveau. Dette har vist sig at være kritisk for finansieringen af unge talenter uden stort budget bag sig, idet en sådan bronzekører ofte tilknytter et ungt talent til sig som makker. Det skal vi være meget glade for i Danmark, idet det har været måden at komme frem på for mange af de danske GT og sportsvognskørere.

Ovenstående regel gælder ikke for professionelle kategorier som f.eks. Hypercar eller GTP. Her er kørevalg frit; dog må Bronzekørere ikke deltage her.

Gradueringssystemet gælder ikke formelklasser. I F1 anvendes som bekendt Superlicenssystemet.

FIAs liste over graduerede kørere består af mere end 3.500 kørere. 87 er danske, heraf seks Platinkørere.
Det er dog langtfra alle der er aktive.
Klik på link for driverscategorisation.fia.com/public/drivers for 2023

Bo Baltzer Nielsen
BBN Consult


Læs mere om:
  • Frederik Schandorff
  • Mikkel Jensen
  • Sebastian Gravlund
  • Sebastian Øgaard
  • Malthe går efter ELMS-tronen i Portugal
  • Mikkel Jensen efter dramatisk Petit Le Mans: Det endte i muren
  • Opturen fortsatte for Gravlund i Valencia
  • Petit Le Mans: Frederik Schandorff udgik fra IMSA-finalen efter crash
  • Sebastian Øgaard sikrede endnu et Eurocup-3-podie i Valencia

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk