Der skrives historie i Abu Dhabi
En af de længste sæsoner i Formel 1’s historie lakker mod enden. Finalen sker på Yas Marina-banen i Abu Dhabi, og der bliver igen skrevet dansk motorsportshistorie. Til fredagens FP 1 er der nemlig for første gang nogensinde to danskere på banen samtidig i et Grand Prix.

Store opgaver venter Vesti
Hvis Frederik Vesti har lidt sommerfugle i maven inden næste weekends GP i Abu Dhabi er det fuldt forståeligt. Ikke alene skal han forsøge at vippe Thèo Pourchaire af pinden og vinde årets mesterskab i Formel 2, men forinden låner den 21-årige dansker lige Lewis Hamiltons Mercedes i FP1. Det bliver dansk motorsportshistorie, idet Vesti får følgeskab i FP1 af Kevin Magnussen. Denne weekend er det Hulkenbergs tur til at overlade Haas-raceren for en stund til unge Oliver Bearman.

Foruden FP1 for Mercedes gælder det finalen i årets F2-mesterskab, hvor Frederik på andenpladsen er 25 points efter Pourchaire. Imidlertid er der 39 points at køre om, så teoretisk er det muligt. Franskmanden skal, ligesom Vesti, i øvrigt deltage i FP1 for Alfa Romeo. Også japaneren Ayumu Iwasa kan matematisk set snuppe titlen i F2, men er langt efter.

Se Fred Vesti Returns to W14 in Abu Dhabi

Fyrværkeri i Las Vegas
Det meget omtalte og hypede Las Vegas Grand Prix startede skidt, men endte med at producere sæsonens bedste GP lørdag aften Vegas tid. Det satte gang i diskussionen for-imod formatet, og nogen mener dagene for det berømte Grand Prix i Monacos gader er talte (se mere nedenfor).

Sejr til Schandorff
Ugens danske topresultat blev leveret af Frederik Schandorff, der sammen med sin kinesiske medkører Alex Au vandt Pro/Am klassen i den såkaldte Lamborghini Super Trofeo World Final, der blev kørt på Vallelunga-banen i Italien. Her mødtes deltagere fra Super Trofeo-mesterskaberne i Europa, USA og Asien.

Det er anden gang i karrieren, at Frederik Schandorff vinder en VM-titel i Lamborghini Super Trofeo. Den 26-årige dansker sikrede sig også Pro-titlen i 2019. Tidligere har Dennis Lind også vundet World Final, det skete i 2016.

Noter

• I alt 9 unge kørere får chancen i FP1 i Abu Dhabi. Det kan følges fra kl. 10.30 fredag.
• Tingene fortsætter med at flaske sig for Malthe Jakobsen, der foruden deltagelse i de fire tællende afdelinger Asian Le Mans Series nu også er klar for COOL Racing i European Le Mans Series. Begge dele i LMP2.
• Marco Sørensen er meldt klar til Daytona 24 næste år, og skal forsøge at vinde endnu et ur!
• Mercedes satser tydeligvis stort på Frederik Vesti. Foruden FP1 skal han også deltage i den såkaldte ”post-season” Young Driver test tirsdag på Yas Marina for Mercedes.
• Ikke uventet vandt Max Verstappen i Las Vegas, og med P3 sikrede Sergio Perez sig andenpladsen i kørernes VM. Da man allerede har vundet konstruktørmesterskabet har Red Bull gjort rent bord. Teamet har vundet 20 af årets 21 kørte Grand Prix; med 18 sejre til Verstappen.
  I tilgift sejr i 5 af 6 sprintrace. Vi skal tilbage til 1988 for at finde tilsvarende dominans; dengang var det Ayrton Senna og Alain Prost i McLarens MP4-4. De to vandt 14 af 15 kørte løb det år.

Ugens special
Er større altid bedre?
Efter weekendens Grand Prix i Las Vegas har mange kommentatorer travlt med at skrive nekrolog over Monacos Grand Prix. Las Vegas, lyder det, tilbyder nu alt det Monaco tidligere stod for, bare i en moderne udgave.

Glamour, filmstjerner, stedet hvor nye sponsoraftaler indgås, mødested for de rige og smukke, prinser og prinsesser etc. er en saga blot i fyrstedømmet. Det findes i stedet til overflod i Nevada.

Og det værste er selve løbet, som i Monaco uvægerligt er en kedelig procession uden overhalinger. Banen passer ikke længere til moderne F1-biler.

Det sidste er fuldstændig korrekt, men det har bare ikke noget med banen i Monaco at gøre. I stedet må man se på hvad der er sket med F1-bilerne de sidste 20-30 år. Det kan sammenfattes således:

F1 2023: Min. vægt (uden kører) 800 kg. Længde 5,63 m.
F1 1989: Min. vægt (uden kører) 510 kg. Længde 4,40 m.
Eksemplet fra 1989 er en Ferrari 640. Højde og bredde nogenlunde uændret (til sammenligning vejer en Indycar ca. 750 kg).

Det siger sig selv at 1989-versionen er væsentlig nemmere at vride rundt i Monacos snævre gader, mens det er et problem for nutidens monstre. Hvorfor er nutidens biler så mere end 200 kg tungere og en meter længere?

Der er flere årsager:
1. jo længere bil, jo mere aerodynamik kan indarbejdes. Kæmpe frontvinge.
2. komplekse gulve og barge-boards der vejer tilsvarende mere
3. hybridmotorer med tunge batterier
4. haloen alene vejer ca. 10 kg
5. langt større, og dermed tungere, deformerbare sikkerhedszoner i chassiet
6. dæk & fælge er større og vejer ca. 30 kg mere i dag end i 1989
7. større fueltank (i 1989 var tankning under løb tilladt)

Regelmagerne i FIA insisterer på man arbejder mod at gøre F1-racerne mindre/lettere fra 2026.
Bilerne i F1 har aldrig været hurtigere end i dag, men spørgsmålet er om det er sket på bekostning af kvalitet. At dømme efter Las Vegas GP er det ikke tilfældet; at dømme efter Monacos GP er det derimod.

Man skal heller ikke glemme sikkerhedsaspektet. Jo mere masse, jo større energi generes ved uheld. Spørg bare Romain Grosjean efter Bahrain 2020, hvor franskmandens Haas gik igennem dobbelte stålbarriere. Det burde ikke kunne ske.

På engelsk har man et begreb kaldet ” Dreadnought”. Det hentyder til en ny type slagskibe introduceret i begyndelsen af forrige århundrede, som var langt større end tidligere design. Disse kæmper var i begyndelsen de mindre skibe langt overlegne med deres massive skyts og pansring.

Men efterhånden viste det sig at ”less is more” og Dreadnoughts gik i glemslen. Lad os håbe det samme sker for nutidens slagskibe; F1-bilerne.
(kilde: Motor Sport Magazine)

Bo Baltzer Nielsen
BBN Consult