FIA WEC   17/01/24

Mikkel O. Pedersen glæder sig til den nye udfordring
World Endurance ChampionshipRacerkøreren fra Struer er klar til sin tredje VM-sæson – men skifter fra Porsche til Mustang

I år kan Mikkel O. Pedersen tage hul på sin tredje sæson i World Endurance Championship – verdensmesterskabet for sportsvogne. Men når han i starten af marts stiller op til det første af årets otte VM-løb, sidder han ikke længere bag rattet af en Porsche. I stedet skal han køre en Ford Mustang.


Mikkel O. Pedersen er klar til sin tredje VM-sæson.
(Foto: Nanna Jølnov)

”Jeg kørte sidste år for Proton Competion, og jeg har været rigtig glad for det samarbejde. Vi vandt på Monza, scorede flere pokaler og var meget tæt på at tage VM-sølv. De oplevelser har fået mig til at fortsætte samarbejdet med Proton Competition,” siger racerkøreren fra Struer.

”De hidtidige GTE-biler – herunder den fede Porsche 911 RSR-19-model – er blevet sendt på pension. I stedet skal GT-feltet udgøres af GT3-biler, hvor der kommer mange flere bilmodeller i spil. Der er blevet rift om pladserne i VM-feltet, og bilfabrikkerne kommer til at spille en anden rolle. Det er dem, som bestemmer, hvilke teams der skal repræsentere det enkelte mærke i VM-serien, og her er Proton Competition blevet udpeget som Fords team i VM-serien, hvor jeg skal køre deres nye Ford Mustang GT3. Mine teamkammerater bliver norske Dennis Olsen og italienske Giorgio Roda.”

Hvor GTE-klassen i World Endurance Championship sidste år blot talte modeller fra fire forskellige bilfabrikker, er hele ni forskellige bilfabrikker repræsenteret. Hver bilfabrik må stille med to biler, og her skal Mikkel O. Pedersen altså sidde bag rattet af den ene af de to Ford Mustang GT3, som Proton Competition indsætter.


Sådan ser den Ford Mustang GT3 ud, som Mikkel O. Pedersen næste år skal deltage med i VM for sportsvogne.
(Foto: Ford)

”Det bliver spændende at skulle prøve kræfter med en Ford Mustang, men jeg kender teamet og flere af banerne, så jeg er overbevist om, at 2024 bliver en god sæson for mig. Og det bliver fedt at sidde bag rattet af en fabriksstøttet racer i VM-serien,” siger Mikkel O. Pedersen.

Årets World Endurance Championship kommer til at tælle otte afdelinger og skal afvikles over otte afdelinger. Højdepunktet bliver 24-timersløbet på Le Mans i juni, men løbsserien vil også tælle afdelinger i Asien, Nordeuropa og Sydamerika.

Mikkel O. Pedersen Presse


Læs mere om:
  • Mikkel O. Pedersen

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk