FIA WEC   28/02/24

Sæsonstart i WEC og F1
World Endurance ChampionshipSæsonen starter for alvor
Efter en vinterpause der føles som en evighed, går det for alvor løs i international banesport den kommende weekend. Men åbningsløb samme dag for FIAs to største mesterskaber er næsten for meget af det gode.

Guderne må vide hvorfor Bahrains Grand Prix og det nærliggende Qatar 1812 WEC-åbningsløb begge afvikles lørdag d. 2. marts. En længere forklaring på hvorfor F1-løbet i Bahrain er flyttet til lørdag (mod normalt søndag) involverer vist løbet i Saudi Arabien ugen efter, men det kunne man have forudset. Nu bliver det sådan og så man som tv-seer få det bedste ud af det. Der er danskere i aktion begge steder!

WEC: 2024 bliver fantastisk!
FIA World Endurance Championship (WEC) er verdens højest rangerende mesterskab for sportsvogne og prototyper, hvor der køres om det officielle VM for både kørere og bilfabrikker. Mesterskabet består af otte afdelinger, hvor højdepunktet selvfølgelig er det klassiske 24-timers løb på Le Mans i juni.

Berømte og ikoniske navne som Ferrari, Porsche, BMW, Lamborghini, Alpine, Peugeot, Cadillac og de senere års vindere Toyota tørner sammen i en ”giganternes kamp” i Hypercar.

I den nye GT3-klasse findes nu otte forskellige bilmærker til start.

Hele syv danskere er til start
I Hypercar finder vi Michael Christensen, Mikkel Jensen, Nicklas Nielsen og Oliver Rasmussen.

Blandt GT3-kørerne er Marco Sørensen, Michelle Gatting og Mikkel O. Pedersen.

Følg med Live
Det bedste af det hele at racefans kan følge mesterskabet direkte fra start til slut på Eurosport/Discovery+ platformene. Her har man lagt sig i selen for yderligere at forbedre den i forvejen intensive dækning af WEC, og har haft flere af de danske stjerner i studiet til en snak.

Se de første klip med Nicklas Nielsen og Michelle Gatting her:

  • Danmarks første Ferrari-kører, Nicklas Nielsen, fortæller:
    Ferrari, det er det ypperste

  • Michelle Gatting frygter varmen til WEC-premieren i Qatar:
    Det bliver rigtig udfordrende

    Ligeledes kan man nu også følge kvalifikationen forud for de enkelte afdelinger med dansk kommentering.

    Åbningsløbet i Qatar kan følges ”Live” på Eurosport1/Discovery+ lørdag d. 2. marts fra kl. 8.30 frem til kl. 19.30.

    Kvalifikationen køres fredag kl. 14 – 15 og sendes også direkte. Se mere på www.eurosport.dk

    Formel 1: kan nogen slå Red Bull?
    Den eneste mulighed for at se årets felt af Formel 1-biler inden åbningsløbet i Bahrain var den pre-season test der blev afviklet sidste uge. Som sædvanlig er det svært at drage nogen endegyldig konklusion, da ingen udenforstående med sikkerhed hvor meget fuel der har været i tankene på et givet tidspunkt, om der har været skruet helt op for motorydelsen etc. Alligevel synes der at være generel konsensus om følgende tre ting:

  • Red Bull ser skræmmende ud, i hvert fald når Max Verstappen er bag rattet
  • Ferrari har gjort væsentlige fremskridt
  • Mercedes er ”best of the rest”

    Når dette skrives er det netop meddelt, at en intern undersøgelse af Red Bulls teamchef Christian Horner for ”upassende opførsel” mod en kvindelig ansat er endt med frikendelse af Horner. Dermed må der formodes at være ro på bagsmækken hos verdensmestrene.

    Fra en dansk synsvinkel er det opmuntrende at Haas F1 tilsyneladende er kommet et godt stykke vej mod at kurere de problemer med dækslid der ødelagde sæsonen 2023.

    Kevin Magnussen påbegynder sin niende sæson i Kongeklassen, mens Frederik Vesti er på plads i Bahrain i sin nye rolle som officiel reservekører for Mercedes.

    Løbet starter kl. 16 dansk tid.

    Ugens special
    https://bbn-consult.dk/vm-i-langdistance-i-kaempe-comeback/ kan man læse en Blog om World Endurance Championships historie.

    Bo Baltzer Nielsen
    BBN Consult


    Læs mere om:
  • Frederik Vesti
  • Kevin Magnussen
  • Marco L. Sørensen
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Michelle Gatting
  • Mikkel Jensen
  • Mikkel O. Pedersen
  • Nicklas Nielsen
  • Oliver Rasmussen
  • Losail Circuit
  • Sakhir
  • 02/03/24 - Losail Circuit - FIA WEC - FIA VM
  • 02/03/24 - Sakhir - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk