I kølvandet på afviklingen af GMB Motorsport, en af de tidligere markante deltagere i motorsportsverdenen, har et nyt motorsportsteam rejst sig med frisk energi og ambitioner. Det er ikke blot et skifte af farver, men et symbol på
fornyelse og vedholdenhed i en dynamisk industri, hvor vi konstant stræber efter
at gøre en forskel.
ST Competition er det nye team, dannet af en gruppe meget erfarne individer
inden for motorsport, herunder Thue Henriksen som team-ejer. Han har mange
års erfaring i og udenom racerbilerne og har også varetaget de danske
motorsportsaktiviteter i det nu afviklede GMB Motorsport.
Teamets medlemmer inkluderer erfarne mekanikere, ingeniører og
markedsføringsfolk, som alle bringer deres unikke ekspertise og visioner til
bordet, baseret på jysk beskedenhed og økonomisk omhu. Denne mangfoldighed
af kompetencer er afgørende for teamets strategi og dets evne til at tackle de
mange udfordringer, der følger med etableringen af et nyt motorsportsteam.
ST Competition deltager med to biler i en af Danmarks mest spændende motorklasser, Super GT.
Bilerne køres af Tobias Andersen samt et af Danmarks store motorsportstalenter, Simon Birch. Udover den hjemlige deltagelse repræsenterer Simon Birch også ST Competition og Danmark i 2024 på de europæiske racerbaner i Fanatec GT2 European Series.
Foruden vores fokus på at gøre en forskel på racerbanen føler vi os også
forpligtede til at gøre en forskel, hvor vi kan. Dette gør vi blandt andet ved at
bidrage med deltagelse i KidsAid-arrangementer, der giver børn et afbræk fra
deres sygdoms-og behandlingsforløb, så de kan bevare livsglæden gennem
positive oplevelser.
Det kræver naturligvis et vis økonomisk fundament at drive et motorsportsteam,
der også har ambitioner om at bidrage til andre mennesker. Vi håber derfor, at vi
vil blive positivt modtaget og støttet af virksomheder, som gerne vil associeres
med vores fokus på at gøre en forskel.
Vi glæder os til at møde jer på racerbanen.
ST Competition
Annika Littau Henriksen Læs mere om: Simon Birch KristensenTobias AndersenGMB MotorsportST Competition |