Diverse   02/04/24

DASU Elitenyt
Fanatec GT World Challenge Europe - følg de fem danskere
Oskar Kristensen og Nicolaj Møller Madsen i GT4 European Series
F1 Grand Prix på populære Suzuka
Hold øje med danskerne i WSK Open Series

Det sker
Fanatec GT World Challenge Europe - følg de fem danskere
Årets første afdeling af Fanatec GT World Challenge Europe-serien køres i weekenden på Circuit Paul Ricard i Frankrig. Konkurrencen bliver høj i den internationale GT-serie, hvor 55 biler vil være til start. Ud af de 55 biler er fem danske kørere i blandt.

I Pro-klassen er 'The Dane Train', Marco Sørensen og Nicki Thiim, til start. De kører i bil #7, en Aston Martin Vantage GT3, for teamet, Comtoyou Racing. Bilen fuldendes af Mattia Drudi fra Italien.

For samme team, men i Silver-klassen, kører 20-årige Sebastian Øgaard i bil #12 sammen med belgiske Nicolas Baert og britiske Finlay Hutchison. For Øgaard bliver weekendens løb det første som GT-kører. Han har indtil nu kørt med i formelserier, hvor han sidste år sluttede på en tredjeplads i Eurocup-3-serien.

Endnu et ungt talent er sidste års Porsche Supercup-vinder, Bastian Buus. Danskeren kører med i Bronze-klassen for teamet, Lionspeed GP, som holdets guld-kører. Buus kører i en Porsche 911 GT3 R, bil #13, sammen med Patrick Kolb fra Tyskland samt en bronze-kører som endnu ikke er annonceret.

Nicolai Kjærgaard kører også med i Bronze-klassen. Det gør han i en McLaren 720 GT3 sammen med to briter – Mark Sansom og Lewis Proctor. Kjærgaard kører for teamet, Garage 59, i bil #158.

[red: i GT2 klassen er der to biler med danske kørere, hvor danske RacingLab stiller med Ronnie Bremer og Jacob Mathiassen, mens østrigske Razoon - more than racing, har Thomas Andersen og Simon Birch bag rattet. Begge teams med en KTM X-Bow GT2 ]

Løbet køres over tre timer og starter kl. 15 søndag d. 7. april.

Se løbet live på YouTube her


Det sker
Oskar Kristensen og Nicolaj Møller Madsen i GT4 European Series
18-årige Oskar Kristensen er også at finde på Circuit Paul Ricard i weekenden, når han kører sæsonens første afdeling af GT4 European Series. Sidste år kørte Kristensen også med i serien hos Allied Racing, hvor han i 2024-sæsonen fortsætter. Danskeren stiller op i seriens Silver-klasse, hvor han deler bil #44 med Maksymilian Angelard fra Polen.

I samme klasse kører Nicolaj Møller Madsen også med, hvilket han gør for teamet, Wimmer Werk Motorsport. Han kører i bil #91 med armenske Ivan Ekelchik.

Race 1 køres lørdag d. 6. april kl. 16:40, og Race 2 køres søndag d. 7. april kl. 11:20.

GT4 European Series er support-serie til Fanatec GT World Challenge Europe.

Se løbene live på YouTube her


Det sker
F1 Grand Prix på populære Suzuka
Når sæsonens fjerde Formel 1-løb køres i weekenden, bliver det på den japanske Suzuka-bane – en teknisk svær bane, som er en af de absolutte favoritbaner blandt kørerne.

Japans Grand Prix består af 53 omgange, en distance på lidt over 300 km, på den 5,8 km lange bane. Det populære Grand Prix, som blev afholdt for første gang tilbage i 1987, vil foreløbig være på Formel 1-kalenderen helt frem til 2029.

Formel 1 kan ses på både Viaplay, F1 TV Pro, TV3+, TV3 Sport eller det kan følges via F1 Live Timing.

Læs mere & find tidsplan her


Det sker
Hold øje med danskerne i WSK Open Series
I kartingverdenen byder weekenden på første runde af WSK Open Series på Franciacorta Karting Track i Italien.

Matteis Stigsen kører med i Mini GR3-klassen i kart #27 for CRG Racing Team.

I KZ2-klassen er Tony Kart fabrikskøreren, David Walther, at finde i kart #33.
Anders Elkjaer stiller op i samme klasse. Han kører i kart #45 for Maranello SRP Factory Team.

Finalerne køres søndag d. 7. april fra kl. 13:10.

Se finalerne live på YouTube her

DASU


Læs mere om:
  • Bastian Buus
  • Jacob Mathiassen
  • Marco L. Sørensen
  • Nicki Thiim
  • Nicolai Kjærgaard
  • Nicolaj Møller Madsen
  • Oskar Kristensen
  • Ronnie Bremer
  • Sebastian Øgaard
  • Simon Birch Kristensen
  • Thomas Andersen
  • Paul Ricard
  • Suzuka
  • 07/04/24 - Paul Ricard - GT World Challenge Endurance
  • 07/04/24 - Suzuka - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport