TCR-racerne er linet op til startskuddet til årets første løb. Solen skinner og vejret er optimalt
til en gang god underholdning fra TCR-feltet på Padborg Park. Mike Halder tager starten, mens Kasper H. Jensen staller en smule og får langt fra den
bedste start, hvilket midlertidigt lægger ham under noget pres fra resten af feltet.
En misforståelse mellem Malte Ebdrup og Rene Povlsen resulterer i en sammenkørsel som
sender begge to ud af heatet før det rigtigt er kommet i gang. Resten af feltet kommer bag
safety car, men heldigvis er oprydningsarbejdet hurtigt overstået.
Tæt duel mellem Mike Halder og Kasper H. Jensen ved årets første heat (Foto: TCR Denmark)
Mike Halder, Kasper H. Jensen og Michael Markussen stikker hurtigt af fra resten af feltet,
og Mike Halder er under pres fra Kasper. Alle tre kørere ligger i en periode inden for samme
sekund, før Michael Markussen bliver hægtet en smule af, af de to forankørende.
Wunderov kæmper lidt med noget overstyring her ved sit debutløb, men har hurtigt kørt fra
tiendepladsen op på fjerdepladsen, hvilket i sig selv er imponerende for en debutant i
klassen.
Silas Rytter overhaler dog senere Jacob Wunderov og lægger sig komfortabelt på
fjerdepladsen.
Gennem heatet skiftes de to kamphaner i front til at sætte hurtigste omgangstid i, hvad der
er endt med at blive en rigtig spændende duel mellem de to. Mike Halder ligger fortsat i
spidsen, mens Kasper H. Jensen konstant dukker op i spejlene.
Med tre minutter tilbage ligger Michael Markussen komfortabelt på tredjepladsen og venter
tålmodigt på, om de to forreste skal lave en fejl.
Kasper H. Jensen sætter gang på gang den hurtigste omgangstid, men uden helt at kunne
finde vejen uden om Mike.
Med et minut igen ser det ud til, at Mike Halder har vundet kontrollen over heat 1 og kan da
også køre forbi det ternede flag, som vinder af årets første heat på Padborg Park.
Jacob Mathiassen kører over stregen som nummer otte med Gustav Birch på
syvendepladsen og de to skal derfor deles om første startrække til heat 2.
Vi glæder os allerede meget til heat 2, hvor posen bliver rystet og startrækkefølgen bliver
vendt på hovedet for de otte forreste.
Husk at se med senere i dag når heat 2 og finaleheatet sendes på YouTube.
TCR Denmark Læs mere om: Kasper H. JensenMike HalderPadborg Park28/04/24 - Padborg Park - TCR Denmark |