Aquila F1000   19/06/24

Suenson og Olson brillerede, da Aquila Formel 1000 besøgte Falkenberg
Aquila Formula 1000Den tredje løbsweekend i Aquila Formel 1000 blev kørt i sidste weekend på Falkenberg, da Nordens førende entry-level-serie i formelbilklassen gæstede SSK-serien.


(Foto: Magnus Jakobsson - racefoto.se)

Den forsvarende Seniormester Kevin Suenson fra Danmark var tilbage i kampen, efter den hårde konkurrence på Gelleråsen. Suenson kvalificerede sig til Pole Position og fulgte det op med to sejre og en andenplads i weekenden på Falkenberg. Kevin lavede dermed et lille ryk i mesterskabet, og fører nu med 69 point over Andreas Skatteboe.

- Sikke en weekend! Sjovt løb, gode point og jeg formåede at tage pole og vinde to ud af tre løb. Kommer du sådan ud fra en weekend i Falkenberg i Aquila Formel 1000, så har du gjort et godt stykke arbejde. Jeg vil gerne takke mekanikerne, alle der kom og så vores ræs på banen, samt alle der fulgte os i live-udsendelserne, siger Kevin Suenson.


(Foto: Magnus Jakobsson - racefoto.se)

I Juniormesterskabet var det igen Richard Olson, der blev topscorer. I løbet af weekenden besøgte Olson alle tre pladser på podiet, med henholdsvis en sejr, en andenplads og en tredjeplads. Richard konsoliderede sin føring i juniormesterskabet.

Lige bag Richard Olson sluttede Alex Gustafsson, som havde sin hidtil bedste weekend i Aquila. Den tidligere crosskart- og NXT Gen Cup-kører var sammen med Suenson og Olsson på podiet i alle tre løb i Falkenberg. Gustafsson var næsthurtigst i kvalifikationen, tog to tredjepladser og en andenplads – hvor han også var den bedste junior. Med den række af resultater er Alex nu nummer to i mesterskabet, 50 point efter Richard Olson.


(Foto: Magnus Jakobsson - racefoto.se)

- Vi havde en fantastisk weekend! Målet i weekenden var at score point. og reducere afstanden til toppen af mesterskabet. At forlade Falkenberg med tredobbelte podiepladser og som nummer to i Juniormesterskabet føles fantastisk, siger Alex Gustafsson.

- Det har været meget tæt og sjovt ræs hele weekenden, men det var ikke nogen nem kamp. Løb tre var vi tæt på at tage sejren fra Kevin, men måtte nøjes med andenpladsen kun 0,034 efter ham. Nu pakker vi grejet og turen går til Ljungbyhed, som jeg tror bliver en god weekend. Tak til teamet for hjælpen i weekenden og alle involverede for en god weekend, fortsætter Alex Gustafsson.


(Foto: Magnus Jakobsson - racefoto.se)

Viktor Karlsson og Kevin Rydell havde også en stabil weekend på Falkenberg, og sikrede sig mange vigtige point i det tætte Juniormesterskab. Oscar Mellstig og Alexia Danielsson melder sig ind i kampen om tredjepladsen i mesterskabet, sammen med Karlsson og Rydell.

Rookie Louise Larsson, der ligesom Alex Gustafsson kommer fra NXT Gen Cup, tog to top 10-placeringer i Falkenberg.


(Foto: Magnus Jakobsson - racefoto.se)

- Jeg havde en okay weekend på Falkenberg. Vi kæmpede med regn og tekniske problemer, men trods udfordringerne lykkedes det mig at arbejde mig op fra P14 til P9 i løb to og afslutte P9 i løb tre, trods motorproblemer. Næste løb bliver med en ny motor. Jeg er glad for weekendens resultater og ved, at farten er der, siger Louise Larsson.

Aquila Formel 1000 fortsætter sin intense start på sæsonen, og er allerede tilbage i næste weekend den 28.-29. juni, når serien besøger STCC på Ljungbyhed i Skåne.

Du kan se stillingen i Aquila Formel 1000 mesterskabet her.

Og missede du at se løbene i weekenden kan du gense dem her:

Aquila Formel 1000 kalender 2024

4-5 maj: Race 1, Mantorp Park - Vårracet
31 maj-2 juni: Race 2, Gelleråsen Arena - Gelleråsloppet
14-16 juni: Race 3, Falkenbergs Motorbana
29-30 juni: Race 4, Ljungbyheds Motorbana
11-14 juli: Race 5, Falkenbergs Motorbana - Västkustloppet
9-11 august: Race 6, Gelleråsen Arena
30 august-1 september: Race 7, Kinnekulle Ring
13-14 september: Race 8, Ring Knutstorp - Newsrace

Aquila Formula 1000


Læs mere om:
  • Falkenberg
  • 16/06/24 - Falkenberg - Aquila F1000

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk