Eurocup-3   02/07/24

Theodor Jensen satser på højt tempo på Paul Ricard
Weekendens løb i Eurocup3 på den franske F1-bane skal gerne være med den østjyske racerkører fremme i den helt sjove ende af feltet.


(Foto: Dutch Photo Agency)

For selvom randrusianeren kun tidligere har kørt på banen i en LMP3 prototype-racer, forventer han at der kommer godt med fart på. Ikke mindst takket være godt arbejde fra Palou Motorsport:

- Vi bør have mere fart i bilen, end vi havde på Portimaõ. Efter løbet dér har teamet analyseret på den manglende fart, og det ser ud til at vi har fundet årsagen - og løsningen. Så det glæder jeg mig meget til, siger Theodor Jensen, der også ser frem til at køre banen i en formelracer:


(Foto: Dutch Photo Agency)

- Banen er virkelig fed og udfordrende, så det bliver helt sikkert en oplevelse at køre Eurocup3-bilen der. Den er noget hurtigere og lettere end LMP3-bilen, så det kan kun blive rigtig fedt, lyder det fra Theodor Jensen.

For den 18-årige racerkører gælder det først og fremmest om at lave et godt resultat i kvalifikationen. Det vil betyde, at han kan kæmpe sig længere op i feltet gennem løbene - og måske sikre en rigtig skarp placering.

Løbene i Eurocup3 på Circuit Paul Ricard kan følges live på Youtube.

Tidsplan for Eurocup3 på Circuit Paul Ricard

Lørdag 6. juli
09.45 - Træning
11.50 - Træning
15.45 - Kvalifikation 1
18.00 - Race 1

Søndag 7. juli
10.15 - Kvalifikation 2
13.30 - Race 2

Theodor Jensen Racing


Læs mere om:
  • Theodor Jensen
  • Paul Ricard
  • 07/07/24 - Paul Ricard - Eurocup-3

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport