Nordic 4   08/07/24

Nordic 4-titelkampen spidser til på ukendt territorie
Nordic 4Falkenberg Motorbana lægger asfalt til femte afdeling af Nordic 4-mesterskabet i weekenden, og selvom tendensen er tydelig, er det endnu umuligt at udnævne en favorit til Danmarksmesterskabet.


(Foto: Nordic 4)

For selvom Mads Hoe efterhånden har kørt sig til et pænt forspring i mesterskabet er den sydsvenske racerbane lige så ny for ham som for resten af feltet - bortset fra Alexia Danielsson, naturligvis. Kan gammel ræv lære nye tricks - eller har Mathias Bjerre Jakobsen og Magnus Pedersen evnen til at lære en ny bane hurtigere?

Det er nemlig de to, der er tættest på Hoe, og med godt 40 point op til ham er de nødt til at tage sig alvorligt sammen, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at fravriste ham Danmarksmesterskabet.

Sebastian Bach fører an i Rookie-mesterskabet, omend det kun er med fire point ned til Marius Kristiansen. Mens Bach tydeligt har farten med sig, har Kristiansen godt med race craft og får presset overhalinger ind - men det har også kostet ødelagte vinger og andet, så de to ser ud til at få en spændende kamp om at blive årets bedste Rookie. Ikke mindst på Falkenberg, hvor de for alvor kommer til at blive udfordret på flow og et begrænset antal overhalingsmuligheder.

En række kørere kan overraske i denne weekend, hvor banen er ukendt for alle undtagen én. Alexia Danielsson har allerede erfaringer med banen, men om de kan omsættes til Nordic 4-bilen ved vi først i løbet af weekenden. På Ring Djursland viste Gustaw Wisniewski, at han hurtigt kan lære en bane at kende. Falkenberg Motorbana har ikke mange flere sving, så måske er STEP Motorsport’s polske kører hurtigt oppe i fart her også?

Weekenden starter allerede fredag formiddag med et træningspas efterfulgt af kvalifikation fredag eftermiddag. Løbene streames gratis på Formula Nordic’s Youtube-kanal.

Nordic 4


Læs mere om:
  • Falkenberg
  • 14/07/24 - Falkenberg - Nordic 4

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto