TCR Denmark   15/08/24

Martin Andersen vender tilbage til TCR Denmark
TCR DenmarkViborgenseren jagter revanche fra sidste års Grand Prix Danmark, når han er tilbage bag rattet i Hyundai i30N.


Martin Andersen vender tilbage til TCR Denmark
(Foto: TCR Denmark)

Den tyske TCR-mester anno 2022 har før været hurtig til at tage chancen når den byder sig, og da tilbuddet om en plads i feltet landede, var svaret positivt. Han skal nemlig hente det, han ikke fik med hjem fra løbet i fjor:

- Sidste år kom jeg også ind fra højre og var med helt fremme, men så fik jeg en straf eller to, som endte med at koste et topresultat … så det skal jeg jo have med hjem i weekenden, lyder det fra den altid glade midtjyde, der også er hjemmevant i både bilen såvel som på banen:

- Jeg har altid været glad for Jyllandsringen, og så har jeg også kørt en pæn del kilometer i sådan en Hyundai i30N … så selvom der er lidt rust som skal bankes af, tror jeg på, at jeg kommer til at kunne være med i den sjove ende af feltet. Det kunne være fint lige at komme op og drille Kasper, Mike og Michael (H. Jensen, Halder og Markussen, red.) en smule, siger Martin Andersen.

Martin Andersen kommer til sammen med Lars Højris at udgøre Insight Racing’s lineup ved Grand Prix Danmark - på en lidt anden måde end oprindeligt tænkt:

- Det var faktisk aftalen, at jeg skulle være med Lars i weekenden, men på sidelinjen som driver coach. Nu har jeg lidt mere aktuelle erfaringer og input at give videre til ham, fortæller han.

Kan Martin Andersen blande sig i topkampen og udfordre Kasper H., Mike Halder og Michael Markussen? Og hvor kommer Dennis Lind til at placere sig i forhold til de eksisterende topkørere? Det finder vi ud af på søndag - og du kan følge med direkte på vores Youtube-kanal fra klokken 12.20, hvor første heat bliver kørt. Klokken 14.25 køres andet heat og finaleheatet, hvor vinderen af årets Grand Prix Danmark skal findes.

Husk, at du kan følge med live på vores Youtube-kanal søndag fra klokken 11.50, når de brutale racerbiler i Special Saloon Car-klassen varmer op til TCR Denmark’s første heat, som køres klokken 12.20. Heat 2 og finaleheatet vises på kanalen klokken 14.15, hvorefter Special Saloon Car runder udsendelsen af med deres finaleheat.

Sådan ser du TCR Denmark ved Grand Prix Danmark på Youtube:

12.20 - Race 1: Se LIVE på Youtube
14.25 - Race 2 + 3: Se LIVE på Youtube

TCR Denmark


Læs mere om:
  • Martin Andersen
  • Jyllandsringen
  • 18/08/24 - Jyllandsringen - TCR Denmark

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport