Dansk Super Rally   09/09/24

Årets Danmarksmestre i rally findes først i Rally Stoholm
Intet er afgjort i kampen om Dansk Super Rally inden sæsonfinalen i slutningen af september

De 129 km hastighedsprøver, som indgår i Rally Stoholm den 27.-28. september, bliver særdeles vigtige for mange af de deltagende mandskaber. Løbet bliver nemlig afgørende i kampen om ikke blot Dansk Super Rally, men også om Danmarksmesterskaberne i de forskellige rallyklasser.


Casper Venning og Kristian Birk er med i topgøret i Dansk Super Rally, hvor Rally Stoholm er den 27.-28. september er finale.
(Foto: Morten Alstrup)

”Det er kun i to af DM-klasserne, at vi på forhånd kender årets Danmarksmestre, men ellers er alt åbent i alle andre klasser og ikke mindst i kampen om Dansk Super Rally, hvor alle rallyhold på tværs af klasser og biltyper kæmper om at blive bedste danske mandskab,” siger Kenneth Svendsen Nørskov. Han er løbsleder for Rally Stoholm, der arrangeres af Kjellerup og Omegns Motorklub og Randers Auto Sport.


Selv om Carsten Jensen og Michael Fasterholdt er sikre på titlen i Rally3-klassen, er de ved Rally Stoholm stadig med i topkampen i Dansk Super Rally.
(Foto: Morten Alstrup)

Som finaleløb udløser Rally Stoholm dobbelte point til kampen om Dansk Super Rally, og derfor kan dagsformen på efterårsvejene i området mellem Viborg, Skive og Haderup spille afgørende ind for, hvordan guld-, sølv- og bronzemedaljerne lørdag den 28. september om aftenen skal uddeles i Stoholm Fritids- og Kulturcenter. Kenneth Madsen/Mette Felthaus, Ruds Vedby/Horsens, fører således tabellen an i Dansk Super Rally i deres Citroën C3 Rally2, men kan indhentes af konkurrenter som Carsten Jensen/Michael Fasterholdt, Holstebro/Billund, og Casper Venning/Kristian Birk, begge Herlufmagle, som har været topscorere i deres respektive klasser.

Rally Stoholm skydes i gang fredag den 27. september om aftenen, hvor deltagerne bliver udfordret af fire hastighedsprøver, alt imens solen går ned. Lørdag den 28. september fortsætter kampen mod stopuret med i alt 11 hastighedsprøver, som foregår i fuldt dagslys. Den samlede længde på løbets 15 hastighedsprøver er 129 km, hvoraf en fjerdedel – 33 km – afvikles på løst underlag.

Rally Stoholm

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Viborg
  • 28/09/24 - Viborg - Dansk Super Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk