Rally Sprint   29/10/24

Dobbelt guld klær de to Holstebro drenge
Først blev Yokohama Mesterskabet Vest sikret tidligere på sæsonen, og i lørdags den 26. oktober kørte Jens Kristian Jensen og Svend Åge Nielsen så klassesejren i hus til års-finalen i Yokohama Mesterskabs serien, på Skive International Racetrack.

På en fantastisk fin prøve, og med et efterårsvejr hvor solen dominerede, så skulle de to herrer ud at give fuld gas, for Jakob Faarup og Winnie Poulsen var klar til at køre med alt guldet til finaleløbet.

Teamets Peugeot 106 Kit Car var klargjort hjemme på værkstedet, og nu talte kun, fart, fejlfri kørsel og stopuret.

Prøven i det første heat var glat og dermed skulle Jens Kristian lige finde balancen imellem attack og fornuft, prøven var af hurtig karakter og især glatte SF-sten som lagde ved mange af ind/ud kørslerne skulle angribes med den rette pace, og så skulle de rigtige dæk være monteret, og JA, en seks sekunders føring efter det første kørte heat, en god start som gav ro på bagsmækken.

Til det andet heat var prøven tørret meget ud, og her udbyggede de føringen med yderlig fire sekunder, men koncentrationen var også stor, der var ikke langt fra det perfekte og så til en tur i bakgear.

I det tredje heat var der kun 7/10 dele imellem dem, men i fjerde og sidste heat, da udbyggede de to Holstebro drenge forspringet med yderlig fire sekunder.

Dermed vandt de årets finaleløb i klassen med omkring en 14 sekunders margen, og dermed altså dobbelt GULD, sejr i Vest udgaven og så sejren til finaleløbet.

Der er virkelig kamp om sejren i deres klasse, og så er det sjovt at køre motorløb, når koncentrationen skal være knivskarp, fejlmargenen i kørslen skal være minimal, og så gaskablet skal være spændt som en flitsbue.

Igen i år har der været mange gode prøver, godt kammeratskab på servicepladsen, og så det at være øverst på podiet, det er altså stadig sjovt.

Link til Resultatet

/Allan POST


Læs mere om:
  • Skive
  • 26/10/24 - Skive - Rally Sprint

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk