Efter en noget træls start på 2025 sæsonen, hvor det første DM i Nykøbing Falster blev stoppet pga. påkørsel af 2 rallyofficial, på prøve 2. Hvorefter vi selvfølgelig ikke kunne genoptage rallyet. Efterfølgende til DM 2 i Aalborg havde vi en defekt på en omdrejningsføler, så BMW'en kun kunne gå i tomgang, igen på prøve 2. Vi blev derfor nødt til at trække os, så nu har vi næsten kørt Danmark tynd for at køre 3 ½ prøve.
Da vi byggede den Historiske E30 M3, var det for at få nogle helt andre oplevelser end at køre i Danmark, og nu venter en af de helt store nemlig Eifel Rallye Festival som kun er for historiske rallybiler, og med ikke mindre end 200 deltagere er det verdens største rullende rally museum.
Der bliver ligeledes hvert år afvist mange anmeldelser grundet det simpelthen ikke er muligt at afvikle det med flere biler. Blandt deltagerne er der flere ældre verdens- og europamestre som også deltager i biler som de kørte i dengang. Vi var så heldig at slippe igennem nåleøjet godt hjulpet på vej af at Kim som har deltaget i det Tyske Mesterskab i flere år og i 2012 vandt han ADAC-rally Master, samt 2014 blev han Nordtysk Mester og har et par podieplaceringer generelt i det tyske mesterskab.
”Jeg glæder mig til at møde mange af mine gamle rallykolleger fra mine år i Tyskland, jeg har deltaget i Eifel Rallye for 35 år siden, dengang var det ikke for historiske biler og det var sammen med Christian Wolter som denne gang er med som tilskuere” – siger Kim
Det hele starter torsdag med Notekørsel – teampræsentation – teknisk kontrol og fotoshoot.
Fredag morgen går starten kl. 9 hvor der skal køres 4 prøver på samlet 51 km, lørdag har første bil s start kl. 8.30 og der skal der køres 8 prøver på 82 km.
Da løbet er så populært at det trækker publikummer fra hele verden, forventes der over 10.000 tilskuer.
 BMW’en er 110% klar til Eifel (Foto: Allan Post)
”Jeg forstår stadig ikke at vi skal køre Eifel Rallye, det er helt vildt. Aldrig har jeg været så nervøs for et rally før i mit liv, men jeg har heller aldrig glædet mig så meget til et rally og til at få den her oplevelse sammen med min far og ikke mindst sammen med hele vores fantastiske team” – fortæller Emilie
Vi glæder os helt vildt og er mega spændte.
Boisen Motorsport
facebook.com/boisenmotorsport
Læs mere om: Emilie BoisenKim Boisen |