Vi er netop lige hjemvendt efter Eifel Rallye Festival, og det blev en tur fyldt med action, oplevelser og masser af nye erfaringer. Festivalen, der samler klassiske rallybiler og entusiaster fra hele verden, bød på en kæmpe oplevelse for hele teamet – både på og uden for vejene.
"Det var helt vildt fedt – en oplevelse vi sent vil glemme. Stemningen, menneskerne, bilerne og hele atmosfæren var noget helt særligt” fortæller servicedrengene.
For Emilie blev rallyet en særlig udfordring. Hun blev kastet ud i en helt ny verden af smalle tyske skovveje, konstante sving, uforudsigelige overflader og høj intensitet fra start til slut. "Det var både sindssygt fedt – det fedeste rally jeg nogensinde har kørt men virkelig krævende," fortæller Emilie.
”Under tredje prøve gik ledningen til anlægget i stykker i min fars hjelm, men hurtigt fandt han ud af at hvis man holdt rundt om stikket kunne han høre mig, så alt imens jeg skulle læse noter, sætte kryds og bladre i mine papir skulle jeg holde ledningen – udfordrende men også bare et perfekt eksempel på at man ikke ”bare” sidder ved siden af som codriver” – siger Emilie med et skævt smil
Eifel Rallye Festival er ikke en konkurrence i klassisk forstand, men snarere en fejring af historisk rallysport. Det betyder dog ikke, at det går stille for sig. Op mod 200 deltagende biler, tusindvis af tilskuere og krævende specialstrækninger satte både rallybil og mandskab på prøve. ”For nogen handler det om at vise deres historiske og meget dyre rallybiler frem, men for os brugte vi det som træning i et helt andet terræn end vi er vant til derhjemme” – udtaler Kim
Kim siger også ”Det var en fantastisk oplevelse og jeg fik alle de gamle minder frem fra da jeg kørte i Tyskland samt hvor udforende det er at køre på de små tyske veje”.
Denne tur gav os også mulighed for at være sammen i flere dage som team og det har været ikke mindre end perfekt. Vi har hygget og spillet rigtigt meget uno – det er minder som denne der gør Boisen Motorsport til et helt fantastisk team – tusind tak til verdens bedste servicedrenge.
Boisen Motorsport takker arrangørerne, publikum og de mange frivillige for et fantastisk event – vi er enormt beæret over at måtte være en del af verdens største rullende rallymuseum.
Boisen Motorsport
Læs mere om: Emilie BoisenKim Boisen |