Danish Touringcar Challenge   13/07/03

Lohr kommer ikke
- men hendes gamle racer gør
Når DTC feltet kører på banen i forbindelse med Copenhagen Historic Grand Prix, så bliver det med deltagelse af en af Ellen Lohr tidligere racere fra den tyske DTC serie.

Raceren der nu ejes af Leif Larsen kom til Danmark via familien Ellmies og havnede siden hos Jesper Sylvest.


Det vides ikke om raceren stadig er malet i Hasseröder lakeringen, som her mens den var i Jesper Sylvest's eje, eller om den er omlakeret efter den nye ejers smag og/eller ønsker.
(Foto: Morten Alstrup)

Der er tale om en BMW 320i fra 2001, hvilket betyder at den er lige ved at falde for aldersgrænsen i DTC sammenhæng.


22.07.2003:

Vi har i dag modtaget disse billeder af Leif Larsen's BMW racer fra Thomas Arvidson, der har skaffet dem fra Leif Larsen.


(Foto: Leif Larsen)

Som det kan ses på billederne, så er BMW'en nu omlakeret i en lysere gul farve, samt har fået monteret sponsormærker fra Frederiksund Autodele i stedet for Hasseröder designet som Ellen Lohr kørte med.


(Foto: Leif Larsen)

En stor tak til Thomas Arvidson for hjælpen.


22.07.2003:

Vi har ligeledes modtaget følgende kommentar fra Leif Larsen:

Jeg overvejede faktisk at lade den blive i det "originale" udseende, men da den skulle heloplakeres, ville jeg hellere have navne og logoer på, der passer for mit firma, med salg af mærkevare-reservedele. Men som det kan ses, har vi holdt den i den samme stil, og kendere er ikke i tvivl om at det er den, det har jeg selv erfaret på Jyllands-Ringen, hvor der var et par tyskere der genkendte den.

Den kører fantastisk godt, den går godt i motoren, og man kontrollerer den langt bedre, end min gamle BMW M3 E36 (der også kørte rigtig godt), som Gert Rasmussen og hans søn har købt sammen. Ellers er den ved at være helt op til det danske DTC reglement, hvor vi bl.a. har skiftet kobling og svinghjul, ændret hovedafbryder, efterset bur, ny let forrude m/varme, gearet den ned og fået lidt mere spær. Det er ikke fordi jeg eller den skal til at køre DTC, men det er sjovt at have en bil der er i orden, og som kan deltage hvis muligheden byder sig.

Jeg er tilmeldt til Copenhagen Historic Grand Prix, og overvejer også at deltage i DTC revancen på Padborg Park, hvor mesterskabet jo er overstået, så jeg ikke "holder i vejen" for det, på en eller anden måde.

Læs alt om Copenhagen Historic Grand Prix


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • 03/08/03 - Fælledparken - CHGP

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto