Yokohama Cup 0-1600cc   01/09/03

Barth's bedste weekend
Peugeot køreren Dennis Barth, der kører i den lille Yokohama Cup klasse, havde sin hidtil bedste løbsweekend i forbindelse med Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen.

At det skulle blive en god weekend for Barth, fik man allerede en indikation på fredag eftermiddag under den fri træning.
Denne træning blev kørt på en regnvåd og meget glat bane, hvor det for flere af kørerne var deres første møde med den forlængede bane. Her kørte Barth en flot 7. plads hjem i det 24 biler store felt.


(Foto: Motorsporten.dk)

Senere fredag kørtes også den første tidtagning, og her placerede Barth sig midt i feltet på 13. pladsen.

Lørdag formiddag kørtes den anden tidtagning, og igen her var Barth hurtigere end nogensinde, og sluttede på en imponerende 5. plads.

Sent lørdag eftermiddag kørtes så første heat for Yokohama Cup racere mellem 0 - 1600 cc3, og selv om Barth både kæmpede hårdt og kørte flot, så var det ikke muligt at forbedre sin placering i feltet, så han krydsede målstregen på 13. pladsen.

I søndagens heat, hvor Barth skulle starte oppe på 5. pladsen, var han udemærket godt klar over at det kunne blive mere end svært at bevare eller forbedre denne placering i løbet.
Men med klog og ikke mindst hurtig kørsel, så kunne Barth krydse målstregen på en 6. plads, hans bedste placering nogensinde i et motorløb.


(Foto: Motorsporten.dk)

Naturligvis var Barth da også meget tilfreds med weekendens resultater, og da også med at det nu ser ud til at man har fået løst problemerne omkring gearkassen, noget der tidligere har drillet en del.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Dennis Barth

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk