FR 2000 DK   01/09/03

Tvedt imponerede igen
Formula Renault 2000 DanmarkGrand Prix Tours Racings norske kører Bjørn Tvedt sikrede sig fine placeringer og point i weekendens runde i Formel Renualt mesterskabet. Jan Neumann var uheldig og udgik i begge løb.

Norske Bjørn Tvedt er et talent bag rattet i en Formel Renualt racer. Det beviste han i weekenden på Jyllandsringen. Selvom det er nordmandens første sæson, hvor han har kørt udvalgte løb for Grand Prix Tours Racing, så har han i de få løb, hvor han har været til start imponeret hver gang. Den norske racerkører, der tidligere har kørt standardvogne i hjemlandet, er samtidig debutant når det gælder formel-racere. Derfor er weekendens resultatet, hvor nordmanden omsatte to startplaceringer som nr. syv på gridden til en fjerde og en sjetteplads i de to heat, fuldt ud tilfredsstillende og et fingerpeg om, at Bjørn Tvedt er en af fremtidens store kørere i serien.


Den norske Formel Renualt rookie Bjørn Tvedt imponerede på Jyllands Ringen.
(Foto: Grand Prix Photo)

Derfor håber Grand Prix Tours Racings teamchef, Dan Suensson, at Tvedt formår at finde et budget, så han kan køre hele sæsonen næste år.
- Bjørn er en kører vi vil se mere til fremover. Han kan noget bag rattet i en Formel Renault, og han arbejder hårdt på at finde et budget til næste sæson. I de få løb han har kørt for os, har han imponeret hver gang og i denne weekend beviste han igen, at han nok skal komme til at markere sig fremover, siger Dan Suensson.


Bjørn Tvedt.
(Foto: Grand Prix Photo)

Teamets anden Formel Renault kører, erfarne Jan Neumann, var ikke ligeså heldig som teamkollegaen. Han kæmpede i tidtagningerne med bilen og i løbene måtte han udgå af begge heat efter hhv. seks og fire omgange.

Jan Neumann er til start for Grand Prix Tours Racing til finaleafslutningen på Jyllandsringen d. 28. september, mens Bjørn Tvedt ikke kommer til start. Teamets tredje kører, svenske Joakim Frid, deltager ikke i resten af sæsonen på grund af manglende sponsoropbakning.

Jan Neumann er i den samlede stilling nr. 8 med 48 point. Bjørn Tvedt er efter deltagelse i tre afdelinger samlet nr. 12 med 25 point.


Læs mere om:
  • Bjørn Tvedt
  • Jan Neumann
  • Joakim Frid
  • Grand Prix Tours Racing

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto