- til DM-Finalen på Jyllands-Ringen Peugeot 106 køreren Dennis Barth er efter almindelig servicereing af raceren klar til DM-Finalen på Jyllands-Ringen den kommende weekend. Efter løbet på Padborg Park, så har det kun været nødvendigt at gå sliddelene efter på den Peugeot 106 som Dennis Barth deltager med i Yokohama Cup klassen for biler mellem 0 og 1600 cc3.
"Til løbet på Padborg Park havde vi endelig fået løst vores gearkasseproblemer, og det var dejligt igen at kunne fuldføre et løb, og samtidig score point nok til at rykke en plads frem i mesterskabet. Og kan jeg gøre det samme på Jyllands-Ringen så vil jeg være fuldt ud tilfreds med det samlede resultat af sæsonen, specielt med tanke på at vi på grund af gearkasserne er udgået fire gange i år." - udtaler Dennis Barth.
(Foto: Motorsporten.dk)
Barth ligger i øjeblikket på 12. pladsen i Yokohama Cuppen, kun to point efter Chris Poulsen, så hans mål er bestemt ikke urealistisk, med tanke på at der er 25 point at kæmpe om i hver af de to afdelinger af mesterskabet der skal køres i forbindelse med DM-Finalen. Hr. Nielsen
Læs mere om: Dennis Barth |