Danish Touringcar Challenge   08/10/04

Det lange seje træk
Casper Elgaards DTC-titel kom efter fem års hårdt tilløb
I søndags kunne Casper Elgaard, Århus, endelig lade sig krone som vinder af Danish Touringcar Championship. Og er der en kører, hvor ordet endelig er på sin plads, så må det være køreren fra Team Essex Invest, for titlen kommer efter fem års hårdt tilløb.

Århusianeren havde sin første start i Danish Touringcar Championship tilbage i 2000, hvor han kørte én af de to specielle Renault Megane Stationcars, som desværre kun glimtvis gjorde det muligt for ham at levere topresultater.

Året efter skiftede han til Team Brask, hvis Peugeot 306 GTI og 406 Coupé-modeller viste sig at være langt mere konkurrencedygtige, hvorfor han for første gang kunne placere sig på en sammenlagt fjerdeplads i mesterskabet. Men nogen sejre blev det ikke til.

I 2002 startede Casper Elgaard så for det dengang nystartede Team Essex Invest, og selv om han blev noteret for to pre-finalesejre, så lykkedes det ham ikke at slå hul på bylden og få oplevelsen af at oversprøjte sine konkurrenter med champagne efter en finalesejr. Først i sidste års Åbningsløb skete dette, og med den sejr trådte Casper Elgaard for første gang ind i gruppen af titelkandidater, hvor han helt frem til DM-Finalen kæmpede med Jan Magnussen, England, om titlen.

Dette års sæson lignede endnu en ørkenvandring for BMW-køreren, da han i sæsonstarten blev sendt af banen af ingen ringere end sin egen teamchef i den famøse startkollision. Men Casper Elgaard kæmpede videre, og han kunne så i weekenden notere sig for sin største sejr i sin karriere som racerkører efter en sæson, der ligesom hans DTC-karriere var meget op ad bakke.

Sammenligner man med de andre mestre, der er blevet kåret gennem tiderne, så er Casper Elgaard den af dem, der har måttet kæmpe hårdest for at slå igennem. Af seriens fem forskellige mestre er det køreren fra Team Essex Invest, der måtte deltage i flest DTC-afdelinger, inden han kunne tage sin første podieplacering. Det samme skete med den første finalesejr, og ja, rigtigt gættet, det var også tilfældet med det første mesterskab!

Afdelinger før første...

...podium

...sejr

...titel

Jesper Sylvest

1

3

7

Michael Carlsen

1

1

15

Jan Magnussen

2

2

21

Jason Watt

1

7

25

Casper Elgaard

12

25

41

dtc-net.dk


Læs mere om:
  • 03/10/04 - Jyllandsringen - DTC weekend

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto