Rent tidsmæssigt var Ferrari køreren Michael Schumacher igen den toneangivende. Det blev næsten til ny banerekord. Schumacher har sandsynligvis en intention om at slutte sin sidste sæson med maner. I hvert fald imponerede han i går torsdag med kanontider på Jerez banen. Faktisk var han kun 0,333 sek. fra den banerekord han selv satte i 2004. Den gang blev rekorden sat med en V10 motor. Men der var også andre på asfalten på Jerez. Hos McLaren var Lewis Hamilton hurtigste mand, mens Pedro de la Rosa for en gangs skyld måtte se sig overhalet af det unge supertalent. De har dog arbejdet med forskellige ting på deres respektive biler, så tiderne er som sædvanligt under test ikke direkte at sammenligne - kun en indikator. I skrivende stund er det ikke afgjort om de la Rosa får lov til at køre det Brasilianske Grand Prix. Men hvorfor ikke give Lewis Hamilton chancen. McLaren kan ikke nå noget i år, så hvorfor ikke lade Lewis Hamilton komme til? Både Toyota og Williams havde travlt med at teste en del nye ting der måske skal bruges i næste sæson. Williams skal som bekendt køre med Toyota motorer, og de er blevet flittigt testet på Jerez. Toyota testede udover nye ting også dæk til årets sidste Grand Prix. Det betød også farvel til Ricardo Zonta, mens Olivier Panis har lovet at blive, så han kan starte teamets vintertest, men til nytår år det endeligt slut for Panis hos Toyota. Hos BMW Sauber var det Robert Kubica der testede. Han testede i 2 chassiser. Bl.a. var han "årsag" til den ene af 2 afbrydelser da bilen stoppede med defekt ude på banen. Torsdagens tider:
|
Plac: | Kører: | Team: | Tid: | Omgange: |
|
1. | M. Schumacher | Ferrari | 1:15.688 | 104 |
2. | L. Hamilton | McLaren | 1:16.811 | 73 |
3. | R. Kubica | BMW Sauber | 1:17.015 | 98 |
|
4. | L. Badoer | Ferrari | 1:17.243 | 76 |
5. | P. de la Rosa | McLaren | 1:17.300 | 70 |
6. | R. Zonta | Toyota | 1:17.488 | 73 |
|
7. | O. Panis | Toyota | 1:17.801 | 92 |
8. | A. Wurz | Williams-Toyota | 1:18.267 | 79 |
9. | N. Karthikeyan | Williams-Toyota | 1:20.450 | 61 |
|
Dons
Læs mere om: Jerez |