Sportscar racing   11/01/07

Dubai 24H - fri træning og kvalifikation
De danske deltagere i '2nd Toyo Tires 24-hours of Dubai', har kvalificeret sig i top tre i deres respektive klasser.

Dagens program for deltagerne startede med en fri træning, her fik de dansk deltagere den første forsmag på både banen, bilerne samt deres nye teamkollegaer.

I 'Team Black Falcon 1' der stiller op i klasse A4, er tre ud af de fire kørere danske, det er Jan Kalmar, Henrik Møller Sørensen samt Alexander Christensen der deler raceren med Jacob Tackman Thomsen.
De kørte deres BMW M3 GT ind på en samlet 39. plads ud af de 67 biler der var på banen. Det rakte til en placering som nummer 4 i klassen.

Hos Martin Tschorinia teamet finder vi Kurt Thiim, der deler teamets Renault Clio RS med teamejer Martin Tschorinia, samt Franjo Kovac og Andreas Kramer.
De sluttede den fri træning på en sammenlagt 43. plads, og på 2. pladsen i klasse A2.

Begge mandskaber forbedrede deres placeringer i generalklassementet i kvalifikationen, hvor 'Team Black Falcon 1' m,ed tiden 2:23,411 klatrede op på 37. pladsen, hvilket gav dem en 3. plads i klasse A4.
Martin Tschorinia teamet kørte sig til 39. pladsen generelt, og deres tid på 2:25,287 placerede dem på 2. pladsen i klasse A2.

Poleposition tiden på 2:04,692 blev sat af Porsche 996 RSR teamet Oktanas, med kørerne Nemunas Dagilis, Nenijus Dagilis, Egidijus Dapsas, Jürgen Alzen og Uwe Alzen.

Senere i dag køres der en 2½ times nattræning.

Læs alt om 2nd Toyo Tires 24-hours of Dubai


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Jan Kalmar
  • Kurt Thiim
  • Dubai Autodrome
  • 13/01/07 - Dubai Autodrome - Sportscar racing

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk