Formel 1   04/03/07

Toyota og Red Bull til ekstra test
Som vi kunne berette forleden, så vil Red Bull Racing afholde en ekstra test. Nu har også Toyota meldt ud at de vil teste ekstra inden det australske Grand Prix.

Det har knebet ganske gevaldigt at få den fornødne fart i bilerne for Toyota og Red Bull. Det har ganske givet skabt mere end en alvorlig panderynke hos de ansvarlige. Derfor vil begge teams afholde en ekstra test inden det går løs i Australien i årets første Grand Prix.

I løbet af næste uge vil de 2 teams teste i Europa. Toyota tager et par dage til Jerez i Spanien, mens Red Bull tager et par dage på Magny-Cours i Frankrig. For begge teams gælder det yderligere optimering af bilerne, samt at man vil teste den aerodynamiske pakke til det australske Grand Prix.

Derudover ventes det at andre teams vil benytte den sidste uges tid inden afrejsen til Australien, til at lave de såkaldte shakedown tests. Det drejer sig her om Toro Rosso som vil køre på Mugello, Spyker på Silverstone og Ferrari som sædvanligt på Fiorano. Ellers gælder det for alle at næste store testmulighed vil blive i Sepang forud for det malaysiske Grand Prix.

Dons


Læs mere om:
  • Panasonic Toyota Racing
  • Red Bull Racing
  • Jerez
  • Magny-Cours

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto