| 
Det er yderst sjældent at se en vinder med sure miner på sejrspodiet inden for motorsport. Dette har baggrund i en spontan lettelse over, at køreren har overvundet både mekaniske og fysiske fortrædeligheder, og samtidig er kommet blandt de tre første over målstregen.
 Efter 4 DM-heats havde Marco L. Sørensen fra Motorsport Nordjylland (MNJ) tilkæmpet sig en føring i DM-pointstillingen 2007 for Formel Ford. Med nordjysk besindighed var kommentaren fra Marco Racing dog:- Vi ser derfor frem til en fortsat spændende DM-sæson, selv om der er lang vej hjem.
  En nordjysk teenager med succes i single seateren: Formel Ford.
 (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
 
Mesterskabet afvikles over 16 DM-heats, som alle er tællende med i slutstillingen, hvorfor mange ting kan ske endnu.
 
Til trods for sin 16 unge alder har den nordjyske teenager oplevet mange op- og nedture i konkurrencesport på frontplan.- Allerede den næste løbsweekend bekræftede lidt uventet vores spådom, konstaterer teamchef og far Ruben Sørensen. - Arrangementet foregik på FDM Jyllands-Ringen ved Silkeborg, og i første DM-heat forsvandt fjerdegearet. 
Marco listede derfor hjem på en tolvteplads, hvilket blev belønnet med 8 matchpoint. Hvert eneste point er udslagsgivende, når man ikke har mulighed for at bortsmide de dårligste placeringer.
 
I det andet DM-heat blev Marco L. Sørensen ramt af en punktering, hvilket resulterede i et magert nul i bidrag til DM-pointstillingen. Nordjyden dumpede derfor ned på en firer sammenlagt.
 
- Herefter gjaldt det sæsonpremiere på Danmarks nyeste asfaltbane Padborg Park, fortsætter Marco L. Sørensen. - Jeg havde testet en del på motorbanen ved den dansk/tyske grænse, og egentlig kørt nogle fornuftige omgangstider.Spørgsmålet var derfor, om jeg var i stand til at omsætte dette til race craft i et DM-heat.
 
Allerede på første omgang i tidtagningen hjemkørte MNJ’eren en startposition i front.  Samtidig diskede sønderjyderne op med skrappe vejrbetingelser, idet regnen til tider stod ned i tove.- Padborg Park passer åbenbart perfekt til min kørestil, forklarer Marco L. Sørensen. - Hurtigt fik jeg opbygget et pænt forspring, og valgte derfor at lægge et par procentdele ekstra sikkerhed ind i kørslen, idet en weekend yderligere med mager pointhøst ville være katastrofal.
  En glad Marco L. Sørensen øverst på sejrspodiet på Padborg Park.
 (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
 
Marco L. Sørensen kørte sikkert over målstregen med et forspring på 4 sekunder, og vandt dermed sin første sejr i Formel Ford-karrieren.- I det andet DM-heat havde Marco ikke nok varme i dækkene, oplyser Ruben Sørensen. - Derfor scorede teamkammeraten i Lucas Racing: Ronni Jensen frontpositionen på første omgang, men herefter kørte knægten sejren hjem efter samme recept som i første DM-heat.
  Marco L. Sørensen ligger nr. 2 i DM-midtvejsstillingen 2007.
 (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
 
Maximalt udbytte i matchpoint på Padborg Park betød samtidig, at Marco L. Sørensen rykkede frem som toer i DM-midtvejsstillingen 2007:- Der skal køre yderligere to DM-weekender i Sønderjylland, og dette ser jeg frem til med forventning. Jeg føler mig dog godt hjemme på alle tre motorbaner i DM-serien.
 
Motorsport Nordjylland Åge Kirketerp Jensen Læs mere om:
 Marco L. Sørensen24/06/07 - Padborg Park - F1800
 
 |