Endelig tilbage
-atter rallycross på 'Rallycross'
Med søndagens rallycrossløb på Ring Djursland, vender denne spektakulære gren af motorsportens mangfoldige træ tilbage til sit spirituelle danske arnested efter 26 års pause. Fra 1978 til 1981 var rallycrossbanen altså aktiv i bare fire sæsoner, men har alligevel haft vidtrækkende betydning for rallycross i Danmark. Hvordan det hænger sammen skal jeg prøve at beskrive i denne artikel.

Ring Djursland tog hul på sporten allerede i 1970 med et såkaldt autocrossløb, der normalt forbindes med løst underlag og både højre- og venstresving. Imidlertid benyttede man sig af både den eksisterende asfaltstrækning og interimistiske jordstrækninger og sågar en hoppebakke – Rallycross i alt andet end navn. I løbet af de tidlige 1970'ere tog den stadig mere populære sport hurtigt format internationalt og konceptet med skiftende underlag, med korte indledende kvalifikationsheat og finaler til at afgøre slutresultatet, formulerede sig i begrebet ”rallycross”. Den internationale motorsportsorganisation FIA afviklede sit første officielle europamesterskab i 1976 efter et trofæ året før.

Fra motorsportens barndom var jordbanerne en naturlig del af motorsport og de første danmarksmesterskaber på bane blev afviklet på denne type bane. Roskilde Ring, som nordens første permanente asfaltbanebane, havde eksisteret i flere år før DM-titlen blev afgjort netop her.
Med Ring Djursland og Jyllands-Ringens ankomst i midt-60’erne forsvandt jordbanerne fra DM-kalenderen, men mange kørere fortsatte med at køre begge typer løb, selvom specialisering af bilerne gjorde det stadig sværere at køre begge dele.
Ud over asfaltbanerne Jyllands-Ringen og Ring Djursland, eksisterede også en række jordbaner såsom Korskro, Ørnedalen og Løvel, mens Nisseringen på sjælland og Fangelbanen på fyn gjorde at baneløb geografisk set var spredt ud over hele landet. Energikrisen, der prægede 1974-sæsonen og resten af årtiet, gav de forholdsvis billige jordbaneløb medvind i en gren af sporten, der to år tidligere havde fået DM-prædikat. Erik Høyer, Ford fabrikskører, tabte ganske vist DM-titlen på asfalt i sin Capri 3000 GT, men vandt på jordbanerne i 1975 og kolleger som Aage Mathiesen, Holger Knudsen, Carl Hansen, Preben Kristoffersen, Carl Erik Kristensen, Ernst Schröter og Kristen Svoger gjorde ham grundigt selskab på begge typer underlag i disse år. Samme år blev et TV-tranmitteret rallycrossarrangement afviklet på Solbjergbanen på Mors.

Timingen for Ring Djurslands rallycrossbane i 1978 var perfekt. Banekørene, som tidligere beskrevet, men også nogle af landets bedste rallykørere lod sig nu lokke.
På den måde dukkede navne som Egon Svanholt, Jens-Ole Kristiansen, Jørgen Hansen og Kaj Knudsen op og tog kampen op mod banekørerne og gjorde løbene til et virkeligt ”motorsportens mestermøde”.
Ring Djursland engagerede desuden internationale navne fra starten, hvilket kun hævede konkurrenceniveauet. Dertil kom introduktionen af 2CV-crossklassen, der hurtigt blev en anden publikumsyndling for sine store felter og til tider morsomme episoder.
Med de mange asfaltløb i ryggen var organisationen bag løbene også i orden, så bare to år efter debutsæsonen havde Ring Djursland et EM-løb – så kunne det ikke blive større. Det betød at den hjemlige elite blev sat stævne af sportens absolut bedste i de to EM-løb, der blev kørt i 1980 og 1981. For at hjælpe lidt på kampen ”os-mod-de-andre” var et danske stjerner som Aage Mathiesen og Carl Erik Kristensen udstyret med lejede udenlandske biler til 1980-løbet, men uden meget held.

Til 1981 fik dansk rallycross yderligere et løft, da DASU udskrev mesterskabet som internationalt. Dermed kunne også udenlandske kørere deltage i kampen om medaljerne og tyskeren Bodo Hartkopp vinder én af årets tre titler, mens Egon Svanholt og Flemming D. Olsen tager sig af de to andre. Og så er det slut!
DM i rallycross og autocross blev slået sammen til et fælles offroadmesterskab i 1982, men løbene på Ring Djursland blev aflyst og efterlod mesterskabet til jord- og autocrossbanerne.
'En række rallycrosskørere kæmper med og Flemming D. Olsen vinder sin anden DM-titel i træk, mens andre kørere foretrækker rigtig rallycross og kæmper med om den tyske Estering-pokal.

Flere af de danske baner havde ganske enkelt ry for at ødelægge biler, med en til tider ujævn belægning. Med Ring Djursland ude af billedet er rallycross død det næste tiår, indtil først Nisseringen og siden Nysum atter tager sporten til sig i 1990’erne. I mellemtiden er der en tendens til at man enten kører autocross i Danmark eller rallycross i udlandet, hvilket også skyldes at de tekniske reglementer ikke stemmer overens.

Der sker en genforening i 2001, da den eksisterende danske auto- og rallycross-serie bliver omdøbt til rallycross. Der er stadig en vis modvilje mod autocrossløb blandt nogle kørere og sideløbende køres en Yokohama Cup, bestående af danske rallycrossløb suppleret af tyske løb.
Siden 2003 har DM i rallycross imidlertid været eneste mesterskab at køre om på dansk grund og har for længst skabt sine egne stjerner. Et fåtal af kørerne i dette års DM har kørt på Ring Djurslands originale rallycrossbane, mens andre end ikke var født da Martin Schanche og de andre EM-stjerner gæstede banen for sidste gang i 1981.

Under alle omstændigheder vil Ring Djurslands genopståen give dansk rallycross et løft. Dels har banen historien med sig og nu er der tre danske rallycrossbaner. Søndag den 26. august 2007 bliver en historisk dato.

Jesper O. Hansen