| 
Marco Sørensen beviste igen for sine tyske fans, at hans sejr for to uger siden på Eurospeedway syd for Berlin, ikke var nogen tilfældighed. I denne weekends afdeling, som blev kørt Sachenring tæt ved Dredsen i Tyskland, satte han igen bilen på poleposition til begge løb.
 Uheldigvis måtte han se en sikker sejr smuldre imellem fingrene i lørdagens løb. En hjulmøtrik løsnede sig og Marco, som på dette tidspunkt havde opbygget et komfortabelt forspring på syv sekunder, måtte skuffet køre i pit. I finaleløbet søndag blev der ikke foræret noget væk. Løbet blev afviklet i silende regn, og Marco kunne køre først over målstregen med et forspring på hele 13 sekunder.
 
 Marco vandt igen i tysk Formel Master.
 (Foto: Marco Racing)
 
Marco udtaler, at han er specielt stolt af denne sejr. Jeg havde aldrig kørt en eneste omgang i bilen i regnvejr før, så det var med lidt sommerfugle i maven, at jeg skulle starte fra pole. Da starten gik, skulle jeg lige finde niveauet for grebet i regndækkene, og faldt ned på tredjepladsen. Men allerede efter første omgang kunne jeg tage føringen igen, og omgang for omgang udbygge forspringet. 
 
 
Marco Racing Læs mere om:
 Marco L. SørensenMarco RacingSachsenring21/09/08 - Sachsenring - ADAC Formel Masters
 
 |