Le Mans Series   06/01/10

Beechdean og Mansell indgår partnerskab
Et af de bedste nationale Britiske GT team, Beechdean Motorsport har indgået partnerskab med den tidligere Formel 1 stjerne Nigel Mansell. De har sammen dannet Beechdean Mansell Motorsport, med et hoved formål, og det er at lave gode resultater på Le Mans.
Beechdean Mansell Motorsport har valgt at gå direkte efter toppen i LMP1 klassen, og de kommer til at køre med en fabriksstøttet Ginetta-Zytek Z09R LMP1 i 2010 udgaven af Le Mans Series mesterskabet.

Det bliver Nigel's to sønner, Leo Mansell, 25 og Greg Malsell, 22, der skal dele bilen sammen med deres far Nigel. Det er dog ikke alle løb hvor de 3 kan køre bilen, men det er allerede nu fastlagt at de i hvert fald skal køre samme ved Silverstone 1000 km. løbet i september og hvis de får en plads på gridden ved 2010 udgaven af Le Mans 24 Hour i juni.

LMP1 teamet skal køre med en Ginetta-Zytek Z09R med fuld support fra Zytek Engineering, og det lyder jo egentligt rigtig godt, for Zytek bilerne har jo tidligere vist sig at være hurtige, desværre har det knebet mere med den tekniske stabilitet.

Ginetta-Zytek Z09R er heller ikke en helt ny racerbil, dog opfylder den selvfølgeligt alle de nye ACO’s 2010 regler, men når man nu vælger at lege med de store drenge i LMP1 skulle teamet måske have gået efter anden bil.
Under alle omstændigheder bliver det spændende og se om Zytek Engineering har fået bedre styr på mekanikken, så bilen holder hele vejen.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Greg Mansell
  • Leo Mansell
  • Nigel Mansell
  • Beechdean Mansell Motorsport

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto