Le Mans   12/06/10

Le Mans efter 8 timer
Le MansEfter 8 timers kørsel på Le Mans banen begynder sliddet på bilerne at vise sig samtidig med at mørket sænket sig og giver kørerne nogle andre udfordringer.
De længere service ophold i pitten begynder, og det har 'ramt' de førende biler både i LMP1 og GT2 klassen, med det resultat at der er blevet rykket en del rundt på placeringerne, og i denne omgang til stor fordel for de danske kørere.

Blandt LMP1 bilerne var den førende Peugeot #1 længe inde i pitgaragen, ifølge teamet for at få udskiftet starteren, med det resultat at bilen nu er på 7. pladsen.

Ny bil på 1. pladsen både i LMP1 klassen og løbet generelt er Peugeot raceren med #2, der sammen med den privat anmeldte Peugeot #4 er ene om at have kørt 129 omgange.
En omgang tilbage kommer de to Audi'er #08 og #09.
På 5. pladsenligger Aston Martin raceren #007 med Juan Barazi, der dermed er bedst placerede danske kører i løbet i øjeblikket.
Audi #7 med Tom Kristensen er på 6. pladsen ni øjeblikket.

Christian Bakkerud er lige stået ud af Kolles Audi'en #15, som han har kørt op på 9. pladsen.

LMP2 klassen føres fortsat af Strakka Racing #42, de her nu kørt 120 omgange, og ligger på en generel 13. plads.

Matech's Ford GT fører i GT1 klassen, hvor de med 112 omgange er placeret på 21 pladsen i løbet.
Den danske Aston Martin fra Young Driver AMR teamet med Christoffer Nygaard er på 5. pladsen i klassen, samt på 42. pladsen samlet med 97 omgange.

Ligesom i LMP1 klassen, måtte den førende bil i GT2 klassen - Ferrari'en #82 fra Risi Competizone - ind til et længere pitstop som kostede dem føringen, men indtil da havde vi været vidne til en meget spændende duel med Corvette #64, hvor de to flere gange per omgang skiftede placeringer - rigtigt race når det er bedst!
Derfor er det nu de de to Corvetter der fører GT2 klassen, og det er med #64 foran #63 med Jan Magnussen - de har begge kørt 119 omgange og ligger nu med cirka 2 minutter mellem sig på 24. og 25. pladserne.

Sidste bil med dansk deltagelse er Farnbacher Ferrari'en #89 med Allan Simonsen, den er på 6. pladsen i GT2 klasen samt på en 31. plads generelt.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Allan Simonsen
  • Christian Bakkerud
  • Christoffer Nygaard
  • Jan Magnussen
  • Juan Barazi
  • Tom Kristensen
  • Aston Martin Racing
  • Audi Sport Team Joest
  • Corvette Racing
  • Farnbacher Racing
  • Kolles
  • Peugeot Sport
  • Strakka Racing
  • Young Driver AMR
  • Le Mans
  • 12/06/10 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk