Swedish Touring Car Championship   04/11/10

Rickard Rydell i kørerdragten igen
Efter et års pause vender svenske Rickard Rydell igen tilbage til racerbanerne som kører. Det sker for Chevrolet Motorsport Sweden.
I sidste uge startede de første forberedelser for teamet og her var Rickard Rydell med til teamets første test forud for den kommende sæson. Testen blev kørt på Mantorp Park og var den første i en lang række tests teamet vil køre i den kommende tid.

For lige knap en måned siden sluttede sæsonen i den svenske STCC serie. Efter en kort pause, tog Chevrolet Motorsport Sweden hul på forberedelserne til den kommende sæson. Efter en omfattende planlægning af forbederelserne, kørte teamet sin første test forud for den kommende sæson i sidste uge.

Mantorp Park lagde asfalt til Chevrolet Motorsport Swedens første test, og her var Rickard Rydell tilbage i kørerdragten. Han kørte teamets første test forud for 2011 sæsonen.

Chevrolet Cruze modellen bliver teamets bil i 2011, og det var denne bil som Rickard Rydell testede i sidste uge. Efter testen var beskeden klar fra Rickard Rydell.

"Det var en meget positiv test. Alle i teamet godt og det er vigtigt for os at vi allerede nu får startet de første tests. Vi skal dog arbejde meget med indstillingerne på bilen. Teamet har købt Chevrolet Cruze 2010 modellen og det er en rigtig god platform at arbejde med. Vi har dog meget arbejde at udføre inden 2011 sæsonen starter."

Der venter langt flere testkørsler og en del af dem vil blive kørt under sydlige himmelstrøg - nærmere bestemt i Spanien.

Dons


Læs mere om:
  • Rickard Rydell
  • Chevrolet Motorsport Sweden
  • Mantorp Park

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport