Le Mans   26/06/02

Utilfredshed med A.C.O.'s nye regler
A.C.O., der står bag Le Mans, er ikke rigtigt i vælten hos kørerne i øjeblikket. Ikke alene er der stor utilfredshed med de skarpe sten i afkørsels-områderne, de aktive er heller ikke enige i organisationens forsøg på at gøre noget ved bilernes opbygning.

For en lille måned siden offentliggjorde motorsports-forbundet FIA en rapport, der konkluderede, at Le Mans-prototypernes opbygning er for farlig. Efter de flyvende Mercedes'er i 1999 blev reglerne ellers skærpet, men selv med disse ændringer er prototyperne i alvorlig fare for at lette, hvis de mister downforce og får vindmodstand i en for stor vinkel - for eksempel ved en punktering som den, der ramte Michele Alboreto på Lausitzring sidste år.

A.C.O. foreslår nu at nedsætte antallet af hestekræfter i 900-prototyperne med 10 procent. I praksis vil en Audi dermed gå fra 610 til cirka 550 hk, men dette forslag vil ifølge kørerne slet ikke hjælpe.

"Når du mister kraft, vil du i stedet forsøge at vinde tid ved at køre med mindre downforce, og det er meget logisk ikke måden at mindske risikoen på vej ned ad Mulsanne på," vurderer Tom Kristensen.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • 16/06/02 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto