WTCC   04/07/12

Chevrolet stopper i WTCC
Efter denne sæson er det slut med at se Chevrolet i World Touring Car Championship.
Chevrolet har besluttet af strategiske og marketingsmæssige årsager at stoppe deltagelsen i WTCC efter denne sæson.
Man kan sige at det er godt at meddelelsen kommer nu for både kørere og RML teamet. Det giver alle tid til at finde nye arbejdsgivere og partnere.

Efter 8 sæsoner i WTCC trækker Chevrolet stikket ud og forlader WTCC serien efter stor succes. Man kan sige at Chevrolet slutter på toppen med 2 VM titler for kørere og ditto som konstruktør. Og i denne sæson ser det ud til at det bliver til en titel mere i hver kategori. Intil nu er det blevet til 59 sejre for bilmærket.


Diss biler forsvinder i næste sæson - som fabriksbiler
(Foto: Chevrolet)

Chevrolet meddeler dog også at man ikke mindsker indsatsen i de andre motorsportsgrene hvor man er stort involveret. Det vil blandt sige Indy Car Series som motorleverandør samt i det vi nok kender bedst, GT racing, hvor Chevrolet deltager i American Le Mans Series hvor Jan Magnussen jo som bekendt er en del af teamet.

Grand Am indsatsen er ikke nævnt, men her er der Chevrolet fabriksteam både i DP klassen og i GT serien, hvor Jan Magnussen og Ronnie Bremer hidtil har repræsenteret de danske farver hos Stevenson Motorsports teamet.

Dons


Læs mere om:
  • RML

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto