Porsche Carrera Cup Germany   15/07/13

Nicki Thiim fik gode point på Nürnberg bybanen
Den 8. og 9. runde af Porsche Carrera Cuppen ledte kørerne en tur rundt på den Tyske "Monaco bane".
Med en femteplads i lørdagens løb og en andenplads i søndagens løb sikrede den unge dansker sig nogle vigtige point i kampen om mesterskabet


Nicki Thiim på Norisring.
(Foto: Natascha Theisen)

Efter kvalifikationen startede Nicki Thiim lørdagens løb fra 4. position, og weekendens andet løb fra 5. position - det var ikke noget dårligt udgangspunkt for den unge dansker til at kunne nå podiet.


Nicki Thiim på Norisring.
(Foto: Natascha Theisen)

Sæsonens 8. løb startede sent lørdag eftermiddag, Nicki Thiim holdt sin placering efter en god start, men så fik han problemer med en langsom punktering og måtte derfor kæmpe meget hårdt for at kunne holde sin placering. Han kunne trods kvalerne slutte løbet efter 27 omgange på en flot 5. plads.


Nicki Thiim på Norisring.
(Foto: Natascha Theisen)

Det 9. løb i 2013 sæsonen startede søndag morgen. For den unge dansker og de øvrige kørere blev det til 34 omgange på en varm sommerdag.
På første omgang blev det til et sammenstød mellem nogle af de kørere der lå foran Nicki Thiim, med lidt held i bagagen lykkedes det den unge dansker at køre fri af det opståede kaos og lå derefter på tredjepladsen. Blot en omgang senere fik hans teamkammerat Kevin Estre en drive-through straf hvor han mistede sin førerposition og røg ned bag feltet. Det betød at Nicki kom til at ligge på andenpladsen, en placering han kunne holde til løbets slutning.


Nicki Thiim på Norisring.
(Foto: Natascha Theisen)

"Alt i alt havde det været en god weekend. Banen her i Nürnberg er ikke just blandt mine favorit baner. Efter en femteplads og nu en andenplads, har jeg fået sikret mig nogle gode point til mesterskabet, trods den manglende fart i første løb. Nu er det bare at se frem til næste afdeling af den tyske Porsche Carrera Cup på Nürburgring!", fortalte Nicki Thiim efter søndagens flotte løb.


Nicki Thiim på Norisring.
(Foto: Natascha Theisen)

Det næste løb bliver den 28. juli 2013, hvor den unge dansker er med i Porsche Mobil 1 Super Cup, derefter er det den 10. og 11. afdeling af den tyske Porsche Carrera Cup på Nürburgring den 16. - 17. august.

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Nicki Thiim
  • Norisring
  • 14/07/13 - Norisring - Porsche Carrera Cup Germany

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto