DM Rally   28/08/13

Morten Karl fik god optakt til DM 4 i rally
Morten Karl måtte lide den tort at udgå fra andenpladsen kun 6/10 sekund efter nummer 1 ved DM 3 i rally med et eksploderet bagtøj i sin BMW E 36.

Efter en lang sommerpause er bilen nu samlet igen med et nyt bagtøj og i lørdags kunne Morten Karl og Finn Thomsen så teste bilen til et arrangement ved Herning. Bilen Kørte upåklageligt – det var nok os andre der lige skulle have lidt rust banket af siger Morten Karl, men sidst på dagen kørte vi i det tempo vi håber at starte DM 4 i.


Morten Karl's BMW E36 er klar til igen at vise flaget i DM serien i rally, 31 august på Lolland Falster
(Foto: Finn Thomsen)

Vi kender ikke noget til prøverne og har kun kort tid til at køre dem igennem og lave sikkerhedsnoter, men det passer os godt og giver os måske også en lille fordel idet vi har en del erfaring fra udlandet, hvor det kun er muligt at gennemkøre prøverne 2 gange så vores noter sidder som regel i skabet ved første gennemkørsel. Vi fik bevist ved DM 3 at vi er blandt de hurtigste hold og det vil vi holde fast i ved DM 4 og sælge os selv så dyrt som muligt og angribe fra første meter.

DM 4 afvikles lørdag d. 31 august på Lolland Falster - Yderlige information om løbet kan findes på rallydanmark.dk

Finn Thomsen
PROTECH SPORT


Læs mere om:
  • Morten Karl
  • Nykøbing F
  • 31/08/13 - Nykøbing F - DM Rally - DASU mesterskab

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport