Porsche Carrera Cup Germany   21/02/15

Nicki Thiim starter også i Porsche Carrera Cup i 2015
Efter det for kun et par uger siden blev afsløret, at Nicki Thiim vil tage endnu en sæson i ADAC GT Masters, er det nu også bekræftet, at Nicki Thiim deltager i titel kampen for den kommende 2015 sæson af den tyske Porsche Carrera Cup for KÜS Team75.

Der bliver fyldt ud i motorsports programmet for Nicki Thiim: Ud over sin deltagelse i World Endurance Championship og Le Mans for Aston Martin og en ny sæson i ADAC GT Masters for Team C.Abt-Racing, melder han nu ud, at han tager endnu en sæson i kampen om titlen i den tyske Porsche Carrera Cup.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Nicki Thiim skifter fra Team Lechner Motorsport til KÜS Team75 med Timo og Rüdiger Bernhard. Hans bliver holdkammerat med den unge spanier Pepe Massot.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Nicki Thiim der egentligt havde afskrevet årets Porsche Carrera Cup, ser frem til den nye udfordring:
"Faktisk ønskede jeg ikke at deltage i flere Cup løb i år, men da der skabte sig muligheden for at holdet der blev oprettet af Rüdiger og Timo Bernhard, kunne stille til start til den kommende sæson, kunne jeg ikke sige nej", sagde Nicki Thiim efter den officielle udmelding.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Som de tidligere år, køres der i den hurtigste et-mærke serie i Tyskland, ved 8 løbsweekender som en del af Deutschen Tourenwagen Masters - DTM. Undtagelse vil være det andet løb i sæsonen. Det vil blive afholdt som en del af 24-timers løbet på Nüburgring og Nürburgring-Nordschleife. Om der bliver afviklet to løb pr weekend i forbindelse med DTM events, er ikke fastlagt endnu.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Nicki Thiim

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport