Rally   18/06/17

Voksende sponsorgruppe slutter op omkring Vallentin Motorsport
Udsigten til at sikre Simon Vallentin og Ditte Kammersgaard, Gislinge/Kolding, en start i næste weekends Ypres Rally i Belgien bliver stadig bedre.
En voksende gruppe af sponsorer fra nær og fjern er i de seneste døgn sluttet op omkring Vallentin Motorsport, så det danske vinderteams håb om at kunne forsvare deres føring i TER2-klassen lever fortsat.

I starten af den kommende uge skal de betale det profesionelle rallyteam MSZ for leje af den toptrimemde Opel Adam R2, som de kørte til sejr i det rumænske Transilvania Rally, der var det første af seks tællende løb til Tour European Rally-serien og TER2-turneringen for juniorkørere.


(Foto: Valentin Motorsport)

Sponsorgruppen, der vil se det danske talenthold i et skarpt opgør med 32 andre hold i TER2-klassen i næste uges belgiske TER-runde i Ypres, består p.t. af:
Garmin.dk, Lillerød, HR Fræsning ApS, Svinninge, Revisoren i Hørve, Jans VVS, Gislinge, skorstensfejermester Jimmy Larsen, Jyderup, vognmand Poul Jensen, Snertinge, Johns Auto, Gislinge, Roys Radio ApS, Brøndby, Jesper Seehusen/Skoda Helsinge, Tim Svanholt Automobiler, Roskilde, Tom Odder Madsen/Acia ApS, Hammel, Jørgen Turking/J.T.A.C., Gadstrup, Byens Auto, Holbæk, John L. Foto, Svinninge, en anonym sjællandsk metalvarefabrik, frisørsalonen Hos Anna, Holbæk, HjortflodSchmidtRacing, Holbæk og et anonymt jysk materieludlejningsfirma.


(Foto: Valentin Motorsport)

De to juniorkørere har i de seneste døgn fået mange opmuntrende tilkendegivelser. Ikke mindst hver gang Simons og Dittes respektive telefoner - 31249030 og 22243913 - har ringet og nye sponsorer har tilsluttet sig støttegruppen.


(Foto: Morten Dam - autoMOTIV)

- Med det seneste døgns opbakning er vi kommet meget nærmere målet, så vi satser på, at vi i løbet af de sidste 48 timer før deadline kan få det hele til at falde på plads og komme afsted til Ypres og forsvare vores føring i TER2-opgøret, konstaterede Simon Vallentin lørdag formiddag.

Vallentin Motorsport

Morten Dam
Specialpressen


 
Reklamer

H.I. Auto


Yokohama Advan dæk


Bruno Hansen Motorsport