Race of Champions   21/11/17

Ulrik Linnemann gav Tom Kristensen baghjul til Race of Champions
Race of ChampionsI weekenden gik en af Ulrik Linnemanns største drømme i opfyldelse. Han vandt en direkte battle mod først 9 gange Le Mans-vinder Tom Kristensen, og derefter Speedway verdensmesteren Tony Rickardsson. Dette sendte ham i en finale mod den svenske driftkører Jim Oloffson, hvor Ulrik Linnemann også fik en stensikker sejr. Dette gør Ulrik Linnemann til vinderen af Race of Champions i Stockholm.

Ulrik Linnemann kan takke sine fans for at få denne oplevelse, da de stemte ham til tops i en konkurrence mod 19 andre finalister fra hele Skandinavien. Det var en online afstemning som skulle bestemme hvem der fik den store chance at deltage i Race of Champions i Sverige, mod de store stjerner foran 40.000 tilskuere.

Det var en kæmpe stor oplevelse for Ulrik Linnemann, som er glad for støtten ”Jeg er glad for at jeg har de bedste folk omkring mig, som har stemt på mig og givet mig denne mulighed. Alle der stemte har del i denne sejr, som jeg heldigvis tog med hjem til Danmark.”

I motorsport kan det være svært at afgøre hvem der er bedst, da der køres mange forskellige klasser. Til Race of Champions er alle kørere lige, da der køres med det samme udstyr i samme type bil og derfor er det kørerens evner som er den afgørende faktor. Dette var en uvant situation for Ulrik, da han er vant til at konkurrere med sit familieteam mod fabriksteams på den europæiske scene i Rallycross.

Ulrik Linnemann håber at denne store sejr kan åbne nogle døre for ham, så han kan komme videre i karrieren som professionel racerkører. Han har lige nu en række spændende kontrakter der ligger åbne, hvor blot økonomien stopper ham fra at sætte underskriften på papiret.


Linnemann Motorsport


Læs mere om:
  • Ulrik Linnemann
  • Linnemann Motorsport

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk