Rally Monte-Carlo Historique   03/02/19

Første etape af Rally Monte Carlo Historique 2019, sluttede midt på aftenen i Valence i Frankrig
De syv danske mandskaber med start i Bad Homburg, Tyskland, Reims i Frankrig, Monte Carlo og Athen i Grækenland havde store udfordringer på sidste dagen af tilkørselen, hvori indgik de første to Specialstrækninger på henholdsvis 49 og 22 km.

Den første specialstrækning var præget af kraftigt snefald, som ramte den del af det stor felt hvori de danske deltagere befandt sig. Flere af deltagerne fra Team Fynske Bank Danmark, måtte se sig straffet med max. strafpoint, for for sen ankomst til en tidskontrol. Årsagen var an andre deltagere havde sat sig på tværs af vejen på grund af sne, eller at meget langsomt kørende konkurrenter spærrede vejen for deltagerne, så de umulig kunne nå tidskontrollen rettidigt.


Start nr. 257, Kenneth Simonsen og Otto Kristensen kørte et flot løb
(Foto: Viggo Johansen, rallypics.dk)

Et eksempel er Start nr. 169, Per Vilslev og Erik Andersen, som på grund af en konkurrent, måtte trække så langt ud i vejkanten, at bilen i det glatte føre stillede sig på tværs af vejen, og måtte hjælpes fri igen. Det forsinkede ankomsten til tidskontrollen med ca. 8 minutter, og udløste en max. straf på 20.000 point. Et andet hold, som blev ramt af samme besværligheder på samme tid, var Poul og Carl Hellmers, som ligeledes måtte indkassere 20.000 point.


Start nr. 169, Per Vilslev og Erik Andersen
(Foto: Viggo Johansen, rallypics.dk)

Både Lars Hindsgaul og Arne Pagh, samt Toni Hansen og Per Brodersen blev forsinket af forankørende biler, som hverken havde vinterdæk eller pigdæk monteret. Også for disse, blev strafudmålingen stor, og de landede langt nede på del resultattavlen for årets første døgn.


Start nr. 80, Toni Hansen og Per Brodersen blev drillet af vejret
(Foto: Viggo Johansen, rallypics.dk)

Henrik Bjerregaard eller Kristian Flensbak Jørgensen sprang et speederkabel, og måtte ligeledes indkassere et betragteligt antal point, for den forsinkelse det gav.

Resultaterne for dagens strabadser, inden de kører ud på søndagens udfordringer.

Nr. 59 Lars Hindsgaul og Arne Pagh – 1.530 point
Nr. 110 Kenneth Simonsen – Lancia Fulvia HF 1.3 – 2.410 point
Nr. 129 Toni Hansen og Per Brodersen – Audi 80 GLE – 3.130 point
Nr. 176 Henrik Bjerregaard og Kristian Flensbak Jørgensen – Ford Escort RS 2000 Mk II – 8.210 point
Nr. 247 Per Vilslev og Erik Andersen – Opel Kadett GTE – 20.720
Nr. 269 Poul Hellmers og Carl Hellmers – Alfa Romeo Giulia Super – 23.340 point

Udgået - Hans Kolby Hansen og Jan Østergaard – Lancia Fulvia HF 1600 – Udgået med tekniske problemer.


Start nr. 171, Poul Hellmers og Carl Hellmers
(Foto: Viggo Johansen, rallypics.dk)

Søndag, den 3. februar, køres der fire specialstrækninger i Ardeche-distriktet, på tilsammen 163 km. Vejrmeldingen for søndag siger en stor dyne sne i området, så der skal nok også bliver uddelt et større antal point.

Viggo Johansen, rallypics.dk


Læs mere om:
  • Monaco
  • 19/02/06 - Monaco - Rally Monte-Carlo Historique

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport