Rally Sprint   08/09/20

NUMMER 1. IGEN - men med lille margen
Ja, for sejrsmargen blev kun med små 4 sekunder, cirka et sekund pr heat i de fire heat som der blev kørt til Yokohama Mesterskabet Vest 2. afdeling i asfaltværket Kongensbro.

OG ja, endnu en klassesejr samt imponerede 7’er generelt samlet set for Holstebro gutterne, Jens Kristian Jensen/Svend Åge Nielsen i deres super potente Peugeot 106 Kitcar.

Tørvejr og en prøve som passer perfekt til den velstyrende 106’er, og uden alt for mange hurtige passager undervejs, nej her skal der styres, drejes og bremses stort set hele tiden, og at finde ideal linjen er en stor del af vinderopskriften.

Jens Kristian Jensen fortæller
”Denne gang var vores vel nærmest evige konkurrent Thor Jensen i Toyotas Starlet hele tiden tæt på os, faktisk var han hurtigst i et enkelt af de fire heat, men planen var Olsen Banden manuskript _ timet kørsel og tilrettelagt aggressivt kørsel uden fejl, men i modsat til Olsen Banden, så lykkedes vores plan”.

Jens Kristian blev 7’er generelt, og Thor Jensen 8’er generelt, så de små biler viste sig flot frem i denne afdeling, og Jens Kristian var yderst bevidst om at kampen i asfaltværket ville blive tæt, så derfor var sejrens sødme ekstra sød, endnu et hak i Yokohama skæftet for Holstebro drengene, og de siger at det stadig er sjovt at vinde.

/Allan POST


Læs mere om:
  • Kongensbro
  • 06/09/20 - Kongensbro - Rally Sprint

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport