De forsvarende mestre måtte nøjes med 4. plads ved DM løb ved Roskilde. Som så mange andre sportsgrene er bilorienteringssporten ramt af corona i denne sæson. DM serien plejer at blive afviklet over 6 afdelinger fordelt over hele året, men med en sæsonstart der blev skubbet til september er der kun blevet plads til 4 afdelinger, hvor af de 3 bedste regnes som tællende.
Det er op ad bakke for de forsvarende Danmarks Mestre Børge Holm og Jørn Mørup i denne DM sæson. Inden de sidste to afdelinger er de i den nuværende stilling 3 point efter de førende mandskaber efter en skuffende 4. plads ved DM 2 ved Roskilde. (Foto: Bjarne Andersen)
Lørdag var det således 2. afdeling, der skulle afvikles ved Roskilde med Automobil Sports Klubben, Hedeland som arrangør.
Løbet startede med en etape på dyrskuepladsen eller nok bedre kendt som festivalpladsen ved Roskilde. Her fik De forsvarende mestre Børge Holm, Thy Motor Sport og kortlæser Jørn Mørup, Struer & Omegns Motor Sport en glimrende start. Med kun 2 strafpoint på første etape lagde Thy/Struer mandskabet sig i spidsen.
Løbets 2. etape blev også gennemført uden fejlkørsler og med et tidsforbrug på 6 min blev det til en delt første plads på etapen og en fortsat føring.
På løbets 3. etape kom løbets første fejlkørsel for Holm og Mørup. Men da ingen af konkurrenterne kørte fejlfrit på etapen var Holm og Mørup kun 2 strafpoint fra etapesejren og den samlede føring i løbet kunne beholdes.
Herefter gik det den forkerte vej. På den 4. af de 5 etaper blev Thy/Struer mandskabet noteret for 2 fejlkørsler hver med 25 strafpoint til følge og en næstsidste plads på etapen.
Det var imidlertid en fejl på sidste etape der efterfølgende ærgrede mandskabet mest. Holm og Mørup får ikke startet en måling rigtig og får noteret en forkert rutekontrol, som ingen af konkurrenterne får straf for. Fejlkørsler betød, at Børge Holm og Jørn Mørup måtte nøjes med en skuffende 4. plads i et meget tæt topfelt.
Det blev Frederikssund mandskabet Bjarne Hansen og Jan Johansen der løb med sejren og dermed kørte sig op på en delt første plads i DM stillingen. Randers brødrene Poul og Egon Brøndum blev nr. 2 og er nu på en delt 3. plads med Holm og Mørup
Også Struer mandskabet Morten Jäger og Bent Mikkelsen fik et skuffende resultat. Holdet havde 4 fejlkørsler undervejs og blev noteret for en samlet 6. plads i et tæt top 6 felt.
Med 4. pladsen i DM seriens anden afdeling har Børge Holm og Jørn Mørup ryggen mod muren i forsvaret af DM-titlen. Holdet blev nr. 2. i første afdeling ved Horsens i september måned. De 2 placeringer betyder at Holm og Mørup lige nu er på en delt 3. plads i den samlede stilling. Den gode nyhed er dog, at Thy/Struer mandskabet endnu selv kan afgøre om det skal være den 7. DM titel i træk. Hvis Børge Holm og Jørn Mørup vinder de sidste 2 afdelinger om hhv. 2 uger på Møn og om 3. uger ved Kjellerup så lander guldet i det nordvestjyske, men flere af konkurrenterne har det tilsvarende, at de kan afgøre det med sejre i de sidste 2 afdelinger. Fakta er, at det er mange år siden at det har været så tæt i toppen forud for de sidste 2 afdelinger.
Resultat Roskilde Rundt, Automobil Sports Klubben, Hedeland lørdag den 17. oktober 2020. 2. afdeling af DM i bilorientering:
|
Pl. |
Team |
Point |
|
Nr. 1 |
Bjarne Hansen - Jan Johansen, Frederikssund |
90 strafpoint |
Nr. 2 |
Poul Brøndum - Egon Brøndum, Randers |
116 strafpoint |
Nr. 3 |
Harald Søndergaard - Jan Søndergaard, Ikast |
119 strafpoint |
|
Nr. 4 |
Børge Holm - Jørn Mørup Thy / Struer |
123 strafpoint |
Nr. 5 |
Poul Erik Nielsen - Henrik Jørgensen, Frederikssund |
133 strafpoint |
Nr. 6 |
Morten Jäger - Bent Mikkelsen, Struer |
137 strafpoint |
|
DM stilling efter 2 afdelinger:
|
Pl. |
Team |
Point |
|
Nr. 1 |
Bjarne Hansen - Jan Johansen, Frederikssund |
97 point |
Nr. 1 |
Harald Søndergaard - Jan Søndergaard, Ikast |
97 point |
|
Nr. 3 |
Poul Brøndum - Egon Brøndum, Randers |
94 point |
Nr. 3 |
Børge Holm - Jørn Mørup Thy / Struer |
94 point |
|
Struer & Omegns Motor Sport
Jørn Mørup, Formand
|