Super GT Danmark   26/09/21

Fantastisk præstation af Mikkel Mac
Super GT DanmarkUnder gårsdagens anden tidtagning for OK Oktan 100 Super GT Danmark satte Mikkel Mac, Nykøbing Falster, bedste tid af alle, og selv om det betød, at han blot skulle starte søndagens første løb fra ottende startposition, forhindrede det ham ikke i at vinde løbet.

Ole Petersen, Bredebro, formåede ellers at konvertere sin pole position til en føring foran Nicolai Aaberg Hansen, Smørum, og Kevin Suensson, Gram, men allerede inden første sving havde Mikkel Mac fået kørt sig frem på fjerdepladsen. En efter en tog han rivalerne foran sig, og på den fjerde omgang gik han forbi Ole Petersen, lagde afstand til mesteren og vandt suverænt løbet.

Kevin Suensson indgik i starten i en gruppe, som kæmpede om tredjepladsen, og da han kom i front for gruppen, lagde han afstand til forfølgerne. Her kæmpede Nicolai Aaberg Hansen, Martin Henckel Mortensen, Hals, og Kevin Rossel, Vejle, intenst om fjerdepladsen – en fjerdeplads, der gik til Martin Henckel Mortensen.

Super GT Danmark


Læs mere om:
  • Mikkel Mac
  • Ring Knutstorp
  • 26/09/21 - Ring Knutstorp - Super GT Danmark

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport