DM Rally   02/05/22

God weekend for Gersager og Møller
GM Motorsport viste i den forgangne weekend sit topniveau. Marco Gersager og Carina Møller tog tredjepladsen i lørdagens Anderup El Rally, som er anden afdeling af Dansk Super Rally, og fortsatte succesen, da de søndag tog en andenplads i det traditionsrige svenske rallysprint, Lille Mats i Skåne.

”Det har været en god weekend for teamet,” siger Marco Gersager. ”Vi blev bedste danske hold i rallysprintet i Hässleholm og kæmpede med om sejren, og vi blev nummer tre i anden runde af Dansk Super Rally.”


”På grusprøverne mangler vi noget erfaring med bilen” siger Marco Gersager efter weekendens Anderup El Rally
(Foto: Jokum Tord Larsen)

”Carina og jeg havde håbet på at kunne kæmpe med om sejren i DM-rallyet, men det var var lidt svært at få tingene til at fungere på den første hastighedsprøve. Jeg kan ikke lige sætte en finger på noget, men det var bare som om, at vi ikke havde fået gnedet søvnen ud af øjnene – selv om hastighedsprøven blev kørt om eftermiddagen.”

Marco Gersager og Carina Møller fik siden givet gas i deres Skoda Fabia R5, hvor de sluttede som nummer tre i såvel klassen som i generelklassementet. De sluttede mindre end tre sekunder fra andenpladsen.


Carina Møller og Marco Gersager smilede efter årets andet top 3-resultat
(Foto: Jokum Tord Larsen)

”Vi fik det bedste ud af det, men der bliver kørt på et højt niveau, og så er det fedt, at vi efter vores dårlige start kunne komme tilbage slutte 2,6 sekunder efter Michael Sørensen og Erik Kristensen på andenpladsen,” siger Marco Gersager.

”Men jeg må indrømme, at vi på grusprøverne mangler noget erfaring med bilen. Det skal vi have gjort noget ved. Men på asfalten viser vi, at vi godt kan holde tempoet og være helt fremme. På powerstagen gav vi den alt, hvad vi kunne, men det var blot bare superflot, at de andre kunne kørt lidt stærkere. Hatten af for det!”

GM Motorsport


Læs mere om:
  • Carina V. Møller
  • Marco Gersager
  • Assens
  • 30/04/22 - Assens - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport