Super GT Danmark   04/06/25

Birk Motorsport triumferer i Classic Race Viborg: Bybanedebut med stil
Super GT DanmarkBirk Motorsport satte sig tungt på podiet under weekendens Classic Race Viborg, hvor hele teamet leverede en imponerende indsats på en bane, som for alle kørere var helt ukendt territorium.


(Foto: Birk Motorsport)

Det var første gang, teamet stillede op på en bybane – en markant anderledes udfordring end de mere velkendte raceranlæg. Spændingen og forventningerne var derfor høje, da kørerne skulle lære det snævre og teknisk krævende baneforløb at kende.

Men det blev hurtigt klart, at Birk Motorsport havde fat i den lange ende. Allerede under torsdagens træninger viste teamet stærk fart og stor tilpasningsevne – og det varede ikke længe, før bilerne fløj gennem de smalle gader med selvtillid og præcision.

Fredagens heats blev domineret af teamet, og lørdagens afgørende løb bekræftede overlegenheden: Nicolai Nygaard Pedersen kørte sig til sejren i PRO-klassen, mens Mathias Chrone tog førstepladsen i AM-klassen – en dobbeltsejr, der fuldender weekendens store succes.


(Foto: Birk Motorsport)

Med topplaceringer i begge hovedklasser og en samlet dominans på den udfordrende bybane, kan Birk Motorsport med stolthed kalde sig vindere af det første byløb nogensinde i Viborg.

Teamejer Mads Birk udtaler:
"Vi vidste, at det ville blive en weekend med mange ubekendte. Men kørerne og hele teamet har arbejdet fokuseret og professionelt – og det har givet pote. Vi er enormt stolte af indsatsen og glæder os allerede til næste udfordring."

Birk Motorsport beviste, at mod, sammenhold og talent er opskriften på succes – også når nye baner skal erobres.

Birk Motorsport retter nu fokus på næste opgave på Ring Djursland den 21 – 22 Juni.


(Foto: Birk Motorsport)

Birk Motorsport


Læs mere om:
  • Mathias Chrone
  • Nicolai Nygaard Pedersen
  • Viborg (Gadeløb)
  • 31/05/25 - Viborg (Gadeløb) - Super GT Danmark

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto