Super GT Danmark   04/06/25

Pokal til Nymark Racing Academy i Viborg
Super GT DanmarkNymark Racing Academy drager hjem fra Classic Race Viborg med endnu en pokal i Selected Car Group Super GT 2025.

Teamets tre kørere, Alex Maansen, Mads Rasmussen og Christoffer Christensen havde alle sammen debut på en bybane, med hvad dertil hører af udfordringer.


(Foto: Motorsporten.dk)

Arrangementet blev små 3 timer forsinket torsdag, da banen ikke var bygget og godkendt helt færdig, men nu var det også allerførste gang at løbet skulle køres i Viborg, så derfor var det også kun naturligt, at der kunne opstå sådan lidt hist og pist. Men lad os sige det med det samme – arrangørerne gjorde et fantastisk arbejde, og leverede et brag af en weekend. Så stor cadeau til dem.

Der var to træninger torsdag eftermiddag, hvor det var rigtig svært at få nogle frie omgange, men alligevel lykkedes det for Alex og Mads at sætte tider i den generelle top-10, mens Christoffer også gjort det godt.


(Foto: Motorsporten.dk)

Kvalifikationen vidste man på forhånd, ville afgøre en hel del for resten af weekenden – for havde man først fået en skidt startplacering, kunne det godt blive svært at køre sig langt frem i feltet.

Uheldigvis virkede transponderen ikke korrekt for Maansen, som derved skulle starte bagerst i feltet. Rasmussen og Christoffersen nåede ikke at få nogle frie omgange, inden at der kom Safety Car på banen, efter en konkurrent havde ramt autoværnet. Så de måtte tage til takke med henholdsvis 16. og 19. startposition.


(Foto: Motorsporten.dk)

Det første af weekendens tre løb blev kørt fredag aften, og her kom Alex gennem det halve af feltet, inden det 13 omgange lange løb var slut. Så det var rigtig flot kørsel for ham, når det nu var så svært at overhale. Mads sluttede lige bagved, og havde ligeledes et godt løb, hvor han kom en del pladser fremad.

Lørdag var den store finaledag på arrangementet, og det blev et lidt hårdt løb 2 for Nymark Racing Academy – i hvert fald for bil #67 med Mads Rasmussen. Han lå godt til, men blev involveret i en påkørsel, så han måtte udgå.

Til gengæld kom Alex Maansen hjem som 10’er (2’er i Am), og Christoffer Christensen som generel 12’er (4’er i Am).


(Foto: Motorsporten.dk)

Det så lovende ud til weekendens sidste løb, som dog blev udskudt og lettere forkortet, grundet en afkørsel i en af de andre klassers løb, hvor betonmuren så skulle repareres.

Det blev en kaotisk første omgang, hvor der blev skubbet og puffet rigtig meget i Sving 1, og det kostede desværre for Alex, der måtte udgå med et ødelagt hjulophæng.

Christoffer fik kørt sig frem til en generel 10. plads, og hvad endnu vigtigere var, en flot 2. plads i Am mesterskabet.

Mads kom også godt igennem løbet, og sluttede på en generel 13. plads. Han havde naturligvis håbet på mere, med det var et flot comeback, efter at være udgået af løb 2.


(Foto: Motorsporten.dk)

Alex er den bedst placerede Nymark Racing Academy kører i det generelle mesterskab, hvor han som 12’er er lige udenfor top-10. Mads er 14’er, mens Christoffer er 18’er.

Christoffer Christensen indtager 3. pladsen i Am mesterskabet, mens Alex Maansen er femmer, men der er kun få point fra P2 til P5, så meget kan rykke sig ved den næste løbsweekend.


(Foto: Motorsporten.dk)

Den næste løb for Nymark Racing Academy er den 21.-22. juni på Ring Djursland nær Tirstrup.

nymarkracing@gmail.com

Pressemeddelelse


Læs mere om:
  • Alex Maansen
  • Christoffer Peter Christensen
  • Mads Rasmussen
  • Nymark Racing Academy
  • Viborg (Gadeløb)
  • 31/05/25 - Viborg (Gadeløb) - Super GT Danmark

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport