Og det var med fantastisk vejr, masser af VIP-gæster, og et team som var klar i spyttet, der skulle køres med om klassesejren til Rally Midtsjælland/DSR-DM4, et rally hvor John var sponsor på.
John Frederiksen ’Lodsen’ og codriver, Brian ’Lille’ Larsen og det fantastiske serviceteam havde klargjort BMW’n aka ’Etteren’ efter alle kunstens regler, nu håbede teamet på lidt medvind på den sportslige front, prøverne lå godt til BMW’ens hurtige motor og bilens vægtfordeling, hurtig asfalt og mange hop og sving variationer, det måtte blive godt.
Løbet startede ud med de korte prøver omkring startbyen Viby Sjælland, og med en flot start ceremoni ved KulturCosmos, nu gjaldt det kun det sportslige, og BMW’en kørte som en drøm, teamet var med i front i klassen og nummer 13 generelt efter de første fire prøver.
Derefter skulle der køres tre længere prøver, især SS5/8 og SS 7/9 var der ’kød’ på, desværre måtte SS7 aflyses grundet sikkerhedsmæssige omstændigheder, men det gik fremragende for John og Brian, og før SS10, den prøve John var sponsor på, der lå de 2’er i klassen, 16 sekunder efter, og nummer 13 generelt.
Hvorfor må teamet ikke bare have lidt held undervejs, for da John skulle starte bilen inden SS10 John Fredriksen Transport prøven, der ville bilen bare ikke starte, dermed exit fra Rally Midtsjælland, surt og absolut ikke med i teamets gameplan.
Efterfølgende viste det sig, at det var en ’bagatel’ som en knastaksel sensor som var grunden, igen et elektrisk problem, som ikke kunne forudses.
Det positive var, at dagens VIP-gæster havde en god dag i VIP-bussen, guidet flot igennem af Per Brodersen, og sportsligt set inden SS10, var Team Hyllinge Racing også på podiet i klassen, men rallysporten er ubarmhjertig, men altid John’s foretrukne hobby, rallysporten er hans drive, og teamet hans anden familie.
/Allan POST
Læs mere om: Viby Sjælland20/09/25 - Viby Sjælland - Dansk Super Rally - DM |