Morten Jäger og Bent Mikkelsen vandt NM-guld, mens Danmarksmestrene Børge Holm og Jørn Mørup samlet blev nr. 7. Årets 2 svenske afdelinger om det Nordiske Mesterskab i bilorientering blev i den forløbne weekend afviklet i et område henholdsvis ved Ljungby og Växjö i Småland i det sydlige Sverige.
11 danske mandskaber deltog og de dominerede i begge afdelinger.
Løbene blev en kæmpe succes for Struer & Omegns Motor Sports Morten Jäger og Bent Mikkelsen.
Jäger og Mikkelsen lå inden de sidste afdelinger på en samlet 3. plads og var et af hele 6 hold der selv kunne selv afgøre mesterskabet, ved at vinde begge de 2 afdelinger i Sverige. En sejr og en 2. plads kunne også gøre det afhængig af øvrige holds placeringer.
 Struer mandskabet Morten Jäger og Bent Mikkelsen var helt suveræne og hjemkørte 2 sejre i weekendens afdelinger og vandt guld i Nordisk Mesterskab i bilorientering. (Foto: Jyrki Tuusa)
Men far og søn-holdet (sønnen Morten Jäger som chauffør og far Bent Mikkelsen som kortlæser) gjorde kort proces og vandt begge afdelinger i suveræn stil. Var sejren i fredagens afdeling suveræn var sejren i lørdagens afdeling helt i særklasse. Begge dage kørte de gennem ruten med kun en manglende rutekontrol. I fredagens løb var det i næst-hurtigste tid og om lørdagen i bedste tid af alle. Til gengæld manglede løbets nr. 2 hele seks rutekontroller mere end Struer mandskabet.
Det var Morten Jäger og Bent Mikkelsens første NM-guld medaljer sammen. Bent Mikkelsen vandt i 2010 guld med Flemming Jensen som chauffør, men sammen med sønnen var det kun 2. gang de vandt medaljer. Jäger og Mikkelsen sikrede sig NM-bronze tilbage i 2017.
For de nykårede Danmarks Mestre Børge Holm / Jørn Mørup var kravet også 2 placeringer helt i top i Sverige for at nå en medalje. Holdet lå på en 4. plads inden løbene i Sverige, men med en skuffende 9. plads i fredagens afdeling og en 5. plads lørdag gik det den gale vej i den samlede stilling. Holm og Mørup sluttede således som nr. 7 sammenlagt.
 Danmarks Mestrene Børge Holm og Jørn Mørup måtte nøjes med en 9. og en 5. plads i de 2 svenske afdelinger om Nordisk Mesterskab i bilorientering. Dermed rykkede Holm og Mørup fra en samlet 4. plads til en slutplacering som nr. 7. (Foto: Jyrki Tuusa)
Med løbene i Sverige lakker sæsonen mod enden. Den kommende lørdag afvikles den sidste afdeling om Danmarks Mesterskabet, men der er guldet allerede fordelt, da ingen af konkurrenterne kan nå op til Børge Holm og Jørn Mørup, der har 3 sejre og en 2. plads fra de tidligere løb i DM-sæsonen, og kun de 4 bedste resultater tæller i den samlede stilling.
Resultaterne for de to svenske afdelinger om Nordisk Mesterskab:
5. afd. om Nordisk Mesterskab d. 7/11 ved Ljungby i Sverige.
| Pl | Team | Strafpoint |
| 1 | Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer | 58,03 |
| 2 | Jouni Heikkilä – Riku Bitter, Finland | 77,59 |
| 3 | Iiro Rousku – Stefan Åstrand, Finland | 83,53 |
| 4 | Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast | 94,25 |
| 5 | Pasi Winberg – Juha Heikkilä, Finland | 99,08 |
| 6 | Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund | 104,16 |
| 7 | Erik Rasmussen – John Michelsen, Frederikssund | 116,35 |
| 8 | Pekka Kaipainen – Jari Kulmala, Finland | 128,20 |
| 9 | Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer | 129,09 |
| 10 | Henrik Møller-Nielsen – Martin Møller-Nielsen, Århus | 133,27 |
| 11 | Rene Hinsch – Kim Andersen, Gladsaxe | 174,58 |
| 15 | Jesper Hedevang – Svend Erik Hedevang, Ikast | 223,44 |
| 16 | Jens Døssing, Kjellerup – Per Alvin Johansen, Randers | 257,23 |
| 17 | Frederik Andersen - Anders Hedelund Nielsen, Holbæk | 268,11 |
| 19 | Rene Hansen, Roskilde – Ole Skov, Thy | 309,00 |
6. afd. om Nordisk Mesterskab d. 8/11 ved Växjö, Sverige.
| Pl | Team | Strafpoint |
| 1 | Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer | 54,37 |
| 2 | Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast | 144,39 |
| 3 | Iiro Rousku – Stefan Åstrand, Finland | 148,24 |
| 4 | Jesper Hedevang – Svend Erik Hedevang, Ikast | 187,31 |
| 5 | Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer | 190,16 |
| 6 | Jouni Heikkilä – Riku Bitter, Finland | 195,03 |
| 7 | Erik Rasmussen – John Michelsen, Frederikssund | 202,12 |
| 8 | Pekka Kaipainen – Jari Kulmala, Finland | 245,26 |
| 9 | Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund | 261,22 |
| 13 | Henrik Møller-Nielsen – Martin Møller-Nielsen, Århus | 313,12 |
| 14 | Rene Hinsch – Kim Andersen, Gladsaxe | 174,58 |
| 16 | Frederik Andersen - Anders Hedelund Nielsen, Holbæk | 391,59 |
| 17 | Jens Døssing, Kjellerup – Per Alvin Johansen, Randers | 402,09 |
| 18 | Rene Hansen, Roskilde – Ole Skov, Thy | 407,11 |
Slutstilling Nordisk Mesterskab i bilorientering 2025.
| Pl | Team | Point |
| Guld | Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer | 238 |
| Sølv | Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast | 234 |
| Bronze | Tomi Viitala – Juha Heikkilä, Finland | 233 |
| 4 | Björn Henriksson – Ulf Andersson, Sverige | 232 |
| 5 | Iiro Rousku – Stefan Åstrand, Finland | 231 |
| 5 | Jouni Heikkilä – Riku Bitter, Finland | 231 |
| 7 | Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer | 229 |
| 8 | Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund | 221 |
| 11 | Erik Rasmussen – John Michelsen, Frederikssund | 214 |
| 12 | Jesper Hedevang – Svend Erik Hedevang, Ikast | 214 |
| 14 | Henrik Møller-Nielsen – Martin Møller-Nielsen, Århus | 208 |
| 17 | Rene Hinsch – Kim Andersen, Gladsaxe | 201 |
| 20 | Rene Hansen, Roskilde – Ole Skov, Thy | 193 |
| 21 | Frederik Andersen - Anders Hedelund Nielsen, Holbæk | 190 |
Struer & Omegns Motor Sport
Jørn Mørup, Formand |