Le Mans   14/06/03

Le Mans - 3 time
Le MansDen tredje time på Le Mans blev en rolig time, dog bortset fra et meget langvarigt pitstop hos John Nielsen og co.

Flere kørere klager over varmen, det er stadig uhyggeligt varmt på Le Mans. I Bentley'erne regner man med temperaturer op mod 70 grader i cockpittet. Varmen betyder også større belastning på bil og dæk.

18,09 - Frank Biela i Audi nr. 10 har fået gang i bilen igen, og prøver igen at liste bilen tilbage til pittet. Jan M. er nr. 3 i generel klassementet.

18,25 - I GTS klassen er det stadig Ferrari'erne der dominerer.

18,30 - Den hollandske Dome med Andy Wallace bag rattet kunne meget vel være udgået af løbet da Corvette nr. 50 glemmer at se sig for i forbindelse med en nedbremsning. De to biler spinder rundt men kan dog forsætte. Det har dog kostet en del tid i forhold til konkurrenterne. Bentley nr. 8 og Audi nr. 5 (Jan M's) udkæmper nogle meget tætte dueller hvor de skiftes til at overhale hinanden.

18,32 - Casper Elgaard kører i pit og ind i pitgaragen. Der er igen problemer med bilen. Motorcoveret bliver taget af og mekanikerne går i gang med at skifte batteriet igen. Desuden skal generatoren skiftes da den ikke lader batteriet. Det har været et problem ved bilen lige siden løbet startede.

18,35 - Audi nr. 10 udgår endeligt. Biela har ellers kæmpet en sej kamp for at få bilen tilbage til pittet, men nu er det så slut. Audi nr. 5 kører ind til et ordinært pitstop. John Nielsens bil bliver idømt en stop and go straf.

18,59 - John Nielsen har selv sat sig i bilen og kører nu ud for at genoptage racet. I toppen er det stadig Tom K. foran Bentley nr. 8 og Audi nr. 5. I GTS klassen hedder det nu tre Ferrari'er i spidsen foran Corvetterne.

Dons


Læs mere om:
  • 15/06/03 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk